Anmeldelse: Annas sang. Dramatiseringen af Benjamin Koppels succesroman charmerer i al sin musikalitet, men som helhed er Annas sang for tung at danse med. Der er simpelthen for meget, der jappes igennem.
Meget af det gode
Nogle gange spekulerer jeg på, om det ville gavne dansk teater, hvis man ikke konsekvent sked højt og flot på Aristoteles’ tanke om handlingens, tidens og stedets enhed: altså at ethvert stykke dramatik bør indskrænke sig til én handling, der finder sted over et halvt eller et helt døgn og kun foregår ét sted.
Tag nu Annas sang, der netop har haft premiere på Odense Teater og senere kan opleves på Aveny-T på Frederiksberg. Ligesom i romanforlægget af Benjamin Koppel skal vi igennem et helt liv, og ligesom i romanen er kronologien sprængt.
Del:
