(f. 1987) skriver om musik i alle dens mange afskygninger, og hvad den siger om os mellem linjerne. Han er uddannet cand.mag. i musikvidenskab fra Københavns Universitet.
A la carte. Festivalsæsonen er ikke ovre alligevel, og musikken sprudler, så selv de cool københavnere har fundet smilet frem. Denne uges anbefaler er Sune Anderberg.
Anmeldelse. Opera bliver ikke mere grufuldt og ubærligt smukt end i Kaija Saariaho og Sofi Oksanens Innocence om et finsk skoleskyderi. Opsætningen på Det Kongelige Teater er et regulært mesterværk.
Anmeldelse. Det Kongelige Teater står i en historisk krise på operafronten. En pyntesyg opsætning af Massenets Werther gav ikke håb om løsninger forude.
Vinterblomst. Usandsynligt sent i karrieren har den 82-årige sanger Beverly Glenn-Copeland oplevet det store gennembrud. Mandag trodsede han sin demenssygdom og gav sin første danske koncert nogensinde.
Markedsplads. Både rockens nye frelsere og festivalen selv havde meget at bevise på årets udgave af Syd For Solen i Valbyparken. For hvor meget blod må musikken blande med pengemagten i kampen om succes?
Eftermæle. Verden har ventet på igen at kunne svælge i Madonnas musik. Nu giver hun os endelig en anledning, men er en nostalgisk Madonna en rigtig Madonna?
Feberdrøm. I en fortryllet måned har København opført sig som en verdensby for klassisk musik. Er vi for feje lyttere til, at tilstanden kan blive permanent?
Anmeldelse: Seven Deaths og In the Presence of Others. Tidens operahuse har travlt med at redde kvindelige karakterer fra døden, men det er en bjørnetjeneste. Se bare, hvor mesterligt Marina Abramović dør igen og igen i Cisternernes fugtige dyb.
Udlængsel. Tina Dickow er fra en svunden tid i dansk musik, hvor vi stadig drømte om den store verden udenfor. Er hun klar til at tage til takke med rollen som nationalikon?
A la carte. Hør dansk diskoprins som bossacrooner, oplev årtusindets vigtigste klassiske komponister, og se medieverdenen af i går. Denne uges anbefaler er Sune Anderberg.
Stemningsskift. Hvis det virkelig er nu, vi siger farvel til The Minds of 99 som nationens stemme, er det også et farvel til en særlig frihedstrang og musikalitet.
Anmeldelse: Rosenkavaleren. Langsomt, men sikkert mister Det Kongelige Teaters operachef grebet om sin overtydeligt feministiske Rosenkavaleren, der ender som skolekomedie.
Anmeldelse: Kiss All the Time. Disco, Occasionally. På sit fjerde album forsøger Harry Styles at gøre mandlige popstjerner cool igen. Det lykkes kun delvist. Men måske er det nok.
Vildveje. APHACA har genoplivet kollektivet i dansk musik, men hvem de selv er, ved bandet ikke helt på VILD UNGDOM. De ved bare, at det allerede handler om langt mere end det.
Kontroltab. Efter årevis på sidelinjen har vi endelig forstået, hvad Eurovision har udviklet sig til. Søren Torpegaard Lund bliver en dark horse i Wien.
Touchdown. Bad Bunnys omstridte Super Bowl-optræden var ikke en politisk retræte. Den handlede bare om noget, der er større end den amerikanske præsident.
A la carte. Se Mount Everest blive genfortryllet, Ozzy Osbourne sige farvel og en ny generations Adele tage form. Denne uges anbefaler er Sune Anderberg.
Vagtskifte. Musikken var bedre, da vi selv var unge. Det mener kulturpessimister fra Generation X, der kalder tidens musik stillestående, middelmådig og uoriginal. De tager fejl.
Ond. Måske er X Factor alligevel ikke helt så opbyggeligt, som vi kunne ønske os. Aktuel serie om talentshowets skaber gør det svært at se den nye danske sæson uden at få myrekryb.
