For et par uger siden skrev vi her i avisen, at Det Kongelige Teater har brugt 10,7 millioner kroner på en meget omtalt advokatundersøgelse af forholdene på teatrets balletskole. Spørgsmålet er imidlertid, om det beløb kan gøre det. Med nye tillidsskabende stillinger, udskiftning af personale, møder, planer, og hvad ved jeg, må undersøgelsen i sidste ende have kostet væsentligt mere.

Måske er det årsagen til, at Det Kongelige Teater netop har åbnet sin fattigste operasæson i mands minde. Hvor man tidligere har præsenteret syv premierer, er antallet denne sæson skrumpet til blot fire. Tre, endda, hvis man nægter at medregne Johan Strauss’ Flagermusen, som er en operette. Og nok så væsentligt: Ingen af premiererne er egenproduktioner. Der er altså tale om operaer, som er indkøbt udefra og udviklet af andre europæiske operahuse.