A la carte. Hør dansk diskoprins som bossacrooner, oplev årtusindets vigtigste klassiske komponister, og se medieverdenen af i går. Denne uges anbefaler er Sune Anderberg.
Kulturanbefalinger
Musik
Hipsteren fra Ipanema
Før hipsteren døde som kulturel figur i midten af 2010erne, gik han i jakkesæt og hed Niels Bagge. Den i dag 38-årige sanger bag aliasset Vinnie Who åbnede Orange Scene med falsetdisko og definerede for en stund androgyn coolness, efter at smalslipsede Thomas Troelsen kiggede væk et øjeblik. Men så flyttede Bagge til Møn, faldt i en hashsump og er først nu tilbage efter 11 års albumpause.
Del:


