Dagen ifølge Christoffer Zieler

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Hvordan vinder man et valg i Danmark? Tilsyneladende ved at svare »mja« til alle spørgsmål af væsentlig betydning. 

Lad mig uddybe ...

1. Mjaderaternes valg

Da de færreste vel kender de af deres ædle medborgere, der træder i demokratiets tjeneste og stiller op til byråd og borgerrepræsentationer, giver det mening, at en test på nettet mere eller mindre afgør det kommende kommunalvalg. Ifølge bogen Partiledernes kamp om midten fra 2024 (redigeret af Kasper Møller Hansen og Rune Stubager) tog 62 procent af borgerne en valgtest før valget i 2022, og 45 procent af dem stemte efter testens resultat. Mon ikke tendensen også gælder ved kommunalvalget.

Jeg kan ikke lide valgtest. De synes at basere sig på den antagelse, at vælgere ikke ved, hvad de vil.

I Altinget og DRs fælles valgtest kan man for eksempel svare på spørgsmål om lokalpolitik ved at klikke på en glad smiley, hvis man er enig, en sur, hvis man er uenig, og derudover to midtersmileyer, der henholdsvis udtrykker modstræbende tilslutning og ugidelig afstandtagen. Jeg bryder mig ikke om denne palet af smileyer.

Hvorfor skal man være mere eller mindre enig i et simpelt ja/nej-spørgsmål. Hvad skal den der »mja«-mellemposition gøre godt for? Er det ikke bare udvidede varianter af »ved ikke« og »jeg var uopmærksom, da du spurgte, men nu er det pinligt at spørge, om du vil sige det igen«?

Vil De have mere kollektiv eller bedre privat trafik? Vælg, eller dø!

For at teste valgtesten udfylder jeg den for min kommune med rene mja’er, hvilket resulterer i, at jeg er 71 procent enig med politikere fra hele det politiske spektrum. Min kommune er måske bare ledet af mjaderater.

I en kronik på Altinget.dk skriver Kristine Korsgaard, der er journalistisk chefredaktør på samme medie, at man faktisk har fjernet endnu en mja-mulighed, nemlig det ultraneutrale midtersvar, i Altinget og DRs valgtest, fordi et neutralt svar kan forstås på tusind måder, og fordi »det neutrale svar bruges strategisk af politikerne til at blive matchet med flere vælgere«.

TV 2 har til gengæld bevaret den neutrale svarmulighed i midten af feltet i sin valgtest med 28 spørgsmål. Da jeg svarer »mja« (altså neutral) til alle 28, viser det sig, at jeg er hele 83-88 procent enig med tre kandidater fra de gamle magtpartier. 

Med andre ord: Hvis man vil vinde et kommunalvalg i Danmark, skal man bare lægge alle holdninger og konsekvens til side og svare »mja« til alting i mediernes valgtest.

2. Rejsereportage fra turen Glostrup-Ishøj

De københavnske omegnskommuner har bygget en letbane, som åbnede i går formiddags og derfor modtager sine allerførste morgentrafikanter i dag. Det ville være et besynderligt nyhedsbrev, der udkom i dag, uden en kort letbanetest.

Så lad os straks hoppe på: I dette tilfælde ved Glostrup Station, som Letbanen næsten er forbundet med. Sammen med en lille flok kollektivister tager jeg klokken lidt over otte banen i sydgående retning mod Ishøj ved den sjællandske kyst.

Kun en stump af Letbanen er meldt klar, men når hele strækningen – der løber som et knojern over den københavnske femfingerplans næve – åbner til næste år, vil man kunne rejse bekvemt fra Ishøj til området lidt nord for Lyngby, hvilket i dag er bøvlet. De 11 kommuner, der har opført banen, regner med 13-14 millioner årlige passagerer, men i dette tog er vi på det meste af rejsen otte.

Letbanen er ellers temmelig lækker. Den dufter af ny bil, og dens døre smækker i med en pålideligt solid låselyd. Der er også godt med smæk på det lille tog, som accelererer med et elektrisk »wuuuuuuuiiii«, præcis som lyden af en forælder, der leger flyvemaskine med en baby.

Hvad er en letbane? Den er togenes version af »mja«. Ikke helt en sporvognsbane, for dens spor er ikke lagt ned i vejbanen, så den må køre sammen med resten af trafikken, men den er heller ikke helt et tog, for den ormer sig med mange korte led langs det bestående vejnet og forekommer bare ... lettere.

Snart skyder letbanetoget god fart langs Glostrups stripmalls og rabarberkvarterer. Imens udsender det et væld af små begejstrede hvin og pib som et elektronisk marsvin.

Det er tilfredsstillende at køre over broen ved Søndre Ringvej og motorvej 21 og se biltrafikken sande til i retning mod hovedstaden, mens man uhindret fræser af sted på sin lille bane (omend i en anden retning).

En ungdommelig kvindestemme læser stationsnavnene op på dansk og engelsk. »Næste station Strandhaven, next station Strandhaven.« Og når man så har holdt lidt ved Strandhaven og kan konstatere, at stedet på absolut ingen måde ligner nogen strandhave, gentager højttalerstemmen det: »Strandhaven!« Okay så.

Ser man sig om, kan man konstatere, at de ganske tykmavede letbanevogne rummer et vist antal stenhårde sæder, men ikke så mange, som man ville forvente i et tog. Først og fremmest består letbanen nemlig af brede døre og det, man på togsprog kalder »fleksområder«, altså steder, hvor man kan bugsere rundt med barnevogne, kørestole og rollatorer eller stå lidt forvirret og usikker på, om man skal flytte sig.

Håndgreb og rør er af metal, hvilket er nydeligt og hygiejnisk, og betrækket på de polsterløse stole er gråt med nister og pænt, modsat det opkastskjulende multifarvede mønster, man kender fra S-toget. Min største anke er, at Letbanens logo ikke har samme grønne farve, som selve letbanetogvognene er malet med. Logoet er en dyb græsgrøn, men selve toget har samme knækkede lysegrønne farve som den blendede dip med mynte, der serveres på indiske restauranter. Græs eller yoghurtdip? Vælg jeres farve! Det er ikke en valgtest, det her.

Så blev det Ishøj, og hermed slutter testen, for jeg skal over i S-toget og skrive lidt om det argentinske valg.

3. En neddæmpet Pind opnår valgsejr

Argentinas præsident Mileis parti vandt nemlig i går en stor sejr ved det argentinske midtvejsvalg, af mange set som en folkeafstemning om den økonomiske hestekur, som præsidenten har indført. Argentina har været på spanden i generationer og levet for lånte penge, hvilket har været okay for mange, muligvis fordi vidunderligt grillet oksekød er snydebilligt på de kanter.

Javier Milei har indtil videre især fået styr på inflationen, men hans motorsavssvingende nedskæringspolitik har også kostet en del argentinere dyrt, ikke mindst folk, der var fattige i forvejen. Meningsmålinger havde derfor spået præsidenten et ret dårligt valg, men det gik altså modsat: Over 40 procent af stemmerne tilfaldt Mileis parti, La Libertad Avanza, »Friheden rykker frem«, hvilket betyder, at Milei i de kommende år får lettere ved at føre sine planer ud i livet. 

Nu diskuteres det, hvorvidt valgsejren til en vis grad er Donald Trumps, for Trump besluttede for nylig at bytte 20 milliarder dollar med argentinske pesos af samme nominelle værdi; ikke fordi USA manglede pesos, men for at afværge et økonomisk kollaps i Argentina med en indsprøjtning af solid valuta. 

Før valget i går havde Trump desuden varslet, at USA også i den kommende tid ville bistå Argentina, hvis Milei skulle vinde, og ellers ikke. Det er i det hele taget usædvanligt, at USA på denne måde yder økonomisk hjælp til en latinamerikansk økonomi, fremgik det af The Guardians podcast fra i lørdags. 

Milei er, i lighed med den for nylig fængselsdømte Javier Bolsonaro i Brasilien, en politiker af Trumps støbning – et uforudsigeligt miks af klovneri og resolut, blodig handling. Mileis kendetegn er hans viltre hår og løjerlige privatliv (hans nærmeste relationer er en søster og en flok klonede hunde). Ved politiske arrangementer råber præsidenten op, og nogle gange bryder han også ud i sang med en kraftfuld omend ikke helt sikker stemme. Man kan forestille sig Javier Milei som en let nedtonet version af Søren Pind, men på spansk.

Sådanne typer nyder fremme i Trumps udvidede Amerika. Det bliver interessant at se, hvor meget USA vil blande sig i Latinamerikas forhold i de kommende måneder og år, og måske kan det give et praj om, hvad vi selv kan vente os i vores egen del af den amerikanske hemisfære, altså Grønland.

Nyd mandagen!

Christoffer Zieler