I årevis har forretningsmanden og internetalfonsen Andrew Tate og broren Tristan huseret online som ledestjerner for en bevægelse, der skulle genoprette mandens status i et kvindagtigt samfund. Selv anså jeg længe Tate-brødrene for lidt latterlige figurer, der nok virkede utiltalende, men især lignede pauseklovne i en langt større kulturkrig mellem woke og antiwoke.

Først sent, nu da brødrene er arresteret – og efter at have læst The New Yorkers enorme oprulning af, hvordan de systematisk har udnyttet og mishandlet kvinder og tryllebundet deres betalende fans, primært yngre mænd – har jeg fattet, hvor skadelig og kapabel en operatør Andrew Tate egentlig er.