Bør en hustru altid adlyde sin mand? Ja, mener hele 31 procent af de unge mænd i Generation Z. Dét er bare et af mange vilde tal, man kan læse i en ny rapport fra den britiske analysevirksomhed IPSOS, som kortlægger holdninger til ligestilling på tværs af 29 lande. I undersøgelsen svarer 24 procent af de unge mænd, at kvinder ikke bør fremtræde for selvstændige eller selvtilstrækkelige, mens 21 procent mener, at en rigtig kvinde aldrig bør tage initiativ til sex. I alle fire tilfælde var unge mænd mere konservative end mændene i ældre generationer.

Tallene skriver sig ind i en af tidens store fortællinger, nemlig fortællingen om de toksiske mænd. Dem, der skriver nedgørende ting om kvinder i de mørke hjørner af internettet, også kendt som manosfæren. Dem, der køber bøger af den kontroversielle psykolog Jordan Peterson eller ser videoer med den voldtægtsmistænkte influencer Andrew Tate. Dem, der mansplainer til deres kolleger og insisterer på at sidde med spredte ben i det offentlige rum. Sidste år satte den populære tv-serie Adolescence fokus på problemet, og herhjemme har regeringen for nylig afsat 700.000 kroner til at kortlægge manosfæren i Danmark.

Hvor stort er problemet egentlig? Tallene fra den britiske undersøgelse dækker over store forskelle mellem lande. Men følger man debatten, kan man få det indtryk, at vi har at gøre med en meget stor gruppe af unge mænd, der idealiserer en giftig form for maskulinitet – også i traditionelt ligestillede dele af verden.

Indtil nu har vi ikke vidst ret meget om problemets størrelse eller natur, men det forsøger et nyt studie at råde bod på. I studiet har forskere fra University of Auckland i New Zealand undersøgt, hvor udbredt toksisk maskulinitet er, ved at analysere data fra over 15.000 tilfældigt udvalgte newzealandske mænd mellem 18 og 99 år.

I studiet har forskerne defineret toksisk maskulinitet som et mønster af holdninger og personlighedstræk. Helt konkret forstås det som mænd, der scorer højt på en kombination af sexistiske holdninger, modstand mod ligestilling, lav empati og narcissistiske træk samt har en stærk kobling mellem egen identitet og maskulinitet.

Ti procent af mændene scorede middel til højt på næsten alle parametre og kunne dermed klassificeres som egentlig toksiske. De fleste af dem – omkring syv procent af samtlige mænd – var det, forskerne kalder »ufarligt toksiske«: De så kvinder som underlegne og som nogle, der skal beskyttes. De øvrige tre procentpoint var »fjendtligt toksiske« og så kvinder som en trussel mod mænds status i samfundet.

I den anden ende af spektret lå de 35 procent af mændene, som scorede lavt på alle parametre og derfor fik mærkatet »ikketoksiske«.

Endelig identificerede forskerne to store mellemgrupper, der tilsammen udgjorde mere end 50 procent og havde en let til moderat grad af toksisk maskulinitet. Ifølge Deborah Hill Cone, der er ph.d.-studerende på University of Auckland i New Zealand og førsteforfatter på studiet, er netop de to store mellemgrupper vigtige at have øje for:

»De udgør en stor del af mænd, og det er muligvis de mænd, der med størst sandsynlighed er åbne over for at ændre deres holdninger.«

Toksisk eller traditionel?

Det er ikke alle forskere, der er begejstrede for studiets tilgang. En af dem, der er skeptiske, er professor i sociologi på Aalborg Universitet Sune Qvotrup Jensen. Han mener, at man skal være påpasselig med at bruge begrebet toksisk maskulinitet, som både er utrolig bredt og potentielt farvet:

»Det er et lidt underligt begreb med en metaforisk karakter, der indikerer, at man på forhånd har besluttet sig for, at noget er giftigt, ondt og slemt, i stedet for at forholde sig mere åbent til, hvilke maskulinitetsforståelser der kunne eksistere.«

Qvotrup Jensen foreslår, at man i stedet kan tale om en traditionel eller bastant maskulinitet.

Illustration: Thomas Bugge
Illustration: Thomas Bugge Illustration Thomas Bugge

»På den måde nedtones den ret markante moralske stillingtagen, som ligger i at betegne noget som toksisk.«

Begrebet har rødder helt tilbage i 1980ernes amerikanske mandebevægelser, men det var med MeToo-bevægelsen, at det for alvor blev udbredt. Siden er begrebet blevet endnu bredere og bruges om alt fra seksuelle overgreb til mere ufarlige fænomener som mansplaining, hvor mænd forklarer kvinder ting, de allerede ved.

Begrebsforvirringen er ikke kun en udfordring for forskningen. 

Da regeringen sidste år besluttede at sætte 700.000 kroner af til at kortlægge manosfæren i Danmark, argumenterede den borgerlige debattør Stefan Agger for, at regeringen i sin pressemeddelelse blandede positive mande- og maskulinitetsidealer sammen med kvindehad. Han pegede på, at unge mænds interesse for selvudvikling, sund kost og styrketræning blev koblet sammen med manosfærens usunde rangering af udseende.

Deborah Hill Cone mener, at det er lykkedes hende og hendes kolleger at indfange hovedkomponenterne i toksisk maskulinitet.

»Mens vores studie var ved at blive godkendt, udkom Oregon State University med deres Toxic Masculinity Scale, hvilket var værdifuld viden. Men jeg synes, det var en forglemmelse, at de ikke havde inkluderet seksuelle fordomme, så det er jeg glad for, at vi har med.«

Hun fortryder til gengæld, at de ikke har inkluderet mænds undertrykkelse af egne følelser i den måde, de måler toksisk maskulinitet på.

»Følelsesmæssig undertrykkelse er et nøgleelement i utilpasset maskulinitet, og det ville have været godt at have det med som en indikator.«

Giftige stakler

Ser man på, hvad der kendetegner studiets fem grupper af mænd, så er de ikketoksiske mænd mere privilegerede end de andre grupper. De er mere tilbøjelige til at have et job, en partner og en høj uddannelse. De er mere tilfredse med deres krop og mindre tilbøjelige til at tilhøre etniske minoriteter eller være religiøse. De er også yngre end de mest toksiske mænd. 

Det er generelt en tendens i studiet, at jo yngre mændene er, jo mindre toksisk maskuline er de. Et fund, der altså peger i en anden retning end den globale undersøgelse lavet af analysevirksomheden IPSOS.

De to mellemgrupper, der udviser en let til moderat grad af toksisk maskulinitet og tilsammen tæller over 50 procent af de newzealandske mænd, er på mange måder ganske almindelige. De har ofte arbejde og er i parforhold, er ikke synderligt konservative eller religiøse og er socioøkonomisk gennemsnitlige.

I det store billede ser det at have et job eller en høj status ud til at have en beskyttende effekt. Det samme gælder at have en partner.

»At være i et forhold ser ud til at kunne have nogle forebyggende funktioner i forhold til, at man udvikler mere problematiske attituder,« siger Deborah Hill Cone. 

Dykker man ned i de to mest toksiske grupper, finder man ret store forskelle.

Mens mændene i den »ufarlige« toksiske gruppe ligger tæt på gennemsnittet i forhold til både beskæftigelse og parforhold, så adskiller de sig ved at være mere religiøse end både gennemsnittet og den fjendtligt toksiske gruppe. Der er altså tale om religiøse mænd med villa, volvo og vovse, der mener, at kvinder er rigtig gode til at holde hus, men ikke til at være topledere.

De fjendtligt toksiske er til gengæld karakteriseret ved at være arbejdsløse, have færre penge mellem hænderne og have lavere kropstilfredshed. De er ofte singler, har større sandsynlighed for at være en del af en etnisk minoritet, have lav uddannelse og være mere konservative.

Dermed gør studiet op med en populær fremstilling af toksiske mænd som privilegerede tech bros a la Andrew Tate eller magtfulde mænd som Harvey Weinstein eller Jeffrey Epstein:

»Den slags mænd får meget online omtale, men er ikke den mest udbredte form for toksiske mand. Det er i stedet de mindst privilegerede, der er de mest toksiske,« siger Deborah Hill Cone.

Maskulin i protest

Tallene fra det newzealandske studie kan ikke nødvendigvis overføres til Danmark. Men mange af de sammenhænge og mekanismer, forskerne kortlægger, kan også findes i vores kultur.

Det er ifølge psykolog og stifter af Forum for Mænds Sundhed Svend Aage Madsen ikke overraskende, at såkaldt giftighed hænger sammen med social udsathed.

»Når man ikke har det, som man forventer af livet – job, partner og uddannelse – så er man udsat over for at sige, at det også er nogle andres skyld.«

Kombineret med ensomhed er det en perfekt giftig cocktail, siger Svend Aage Madsen.

»Har man ikke nære relationer, så er det lettere, at det bliver til bitterhed af forskellig slags og måske også til vrede. Så er man mere udsat for at ende i sådan en toksisk situation.«

Madsen bruger personligt ikke begrebet toksisk maskulinitet i sin forskning, da han mener, at det kan virke stigmatiserende.

»Giftighed er jo bare noget, der skal udslettes, men jeg synes, vi skal prøve at forstå, hvad der gør, at nogle mænd har det på den her måde. Det er ikke det samme som at acceptere det, men vi skal prøve at forstå, hvorfor nogle mænd føler, at de sakker bagud.«

Den amerikanske professor emeritus i sociologi og kønsstudier fra Stony Brook University Michael Kimmel mener, at den stigende skepsis er en reaktion på mange års kvindekamp, toppet op med MeToo-bevægelsen.

»Den måde, jeg ser det på, er, at vi ser en lille stigning i, hvad man kunne kalde ‘protestmaskulinitet’.«

Begrebet dækker over en maskulinitet, der opstår som reaktion på at føle sig uden for samfundet. Det kan være, fordi man reelt er socialt udsat, eller fordi man oplever, at man er det.

Ser man på mænd i Kimmels hjemland, USA, så er de reelt mere udsatte end kvinder, når det kommer til selvmord, dårlig mental sundhed og hjemløshed, men på andre punkter er de stadig førende – for eksempel i forhold til løn, politisk magt og lederstillinger. Det samme gælder i Danmark og mange andre lande.

Kimmel mener, at præsident Donald Trump og hans regering har været med til at udnytte og flyde med på denne strømning. Som da Trump i november sagde »stille, gris« til en kvindelig journalist ombord på Air Force One. 

»Trump kropsliggør den her giftighed,« siger Kimmel og peger på, at Trump i 2024 fik et flertal af stemmerne i gruppen af mænd mellem 18 og 29 år – en gruppe, der normalt favoriserer en demokratisk kandidat.

Ifølge Sune Qvotrup Jensen kan Trumps antifeministiske dagsorden sagtens være en vigtig del af det, der tiltrak de unge mandlige vælgere. For det er, forklarer Qvotrup Jensen, en ret almindelig mobiliseringsstrategi hos højrepopulistiske bevægelser at se sig sur på woke, ligestilling og feminisme.

Om de unge mænds drejning til højre og stigende skepsis over for ligestilling er en krusning på overfladen eller udtryk for et langvarigt stemningsskift, er ifølge Qvotrup Jensen svært at spå om.

»Men der er ikke noget, der tyder på, at de højrepopulistiske bevægelsers stemmeprocenter lige de næste par dage går ned omkring nul. Altså tværtimod.«

Den nødvendige beskytter

Selvom Deborah Hill Cone er optaget af den toksiske maskulinitet, så understreger hun, at ikke al maskulinitet er giftig. 

I sit studie kunne hun se, at mændene på tværs af de fem grupper svarede, at det at være en mand var en vigtig del af deres identitet. Det gjaldt også for den ikketoksiske profil.

»Selvom de scorede lavest på, hvor vigtigt deres køn var for dem, var det stadig tæt på de andre profiler. Så vigtigheden af at være en mand var ikke meget anderledes for den gruppe i forhold til de meget toksiske profiler.«

Det viser ifølge Hill Cone, at man sagtens kan være meget maskulin, uden at det er toksisk.

Svend Aage Madsen mener, at det er en meget vigtig pointe.

»Det er rigtig vigtigt at sige, at der er både forsider og bagsider af maskuliniteten.«

Historisk har vi haft stor nytte af, at mænd har påtaget sig den klassiske forsørger- og beskytterrolle, siger han:

»Før skulle manden jo stå ude på fiskekutteren, gå på jagt eller pløje i marken, og der har det aldrig været produktivt at gå og mærke efter, hvad man føler, og hvordan man har det. Og ser man for eksempel på, hvem der overlevede Titanic, så var størstedelen kvinder og børn, mens mænd ofrede sig.«

Flere tidligere studier har peget på de gode sider af det, vi traditionelt forbinder med maskulinitet. I et studie fra 2023 viste canadiske forskere, at unge mænds følelsesmæssige stoicisme hjalp dem med at passe ind socialt og derfor fungerede som en beskyttelse mod negative effekter af stress og angst – i hvert fald på kort sigt.

Samtidig har et sydafrikansk metastudie fra 2011 peget på, at visse elementer af traditionel maskulinitet kan være med til at forebygge vold. Studiet sammenholdt viden fra 365 studier på området og fandt, at en maskulin identitet knyttet til normer som ansvar for familien, selvkontrol og beskytterrolle kunne være forebyggende mod vold. Omvendt var en maskulin identitet knyttet til dominans, ære og kontrol over kvinder en risikofaktor for vold.

Selvom der er positive sider af traditionel maskulinitet, mener Deborah Hill Cone, at det er vigtigt, at ideen om maskulinitet bliver udvidet. Som teenagemor er hun selv opmærksom på ikke at lære sin søn at undertrykke sine følelser. 

»Mit håb er, at vi kan udvikle en mere fyldig forståelse af maskulinitet. For der er mange måder at være en god mand på.«

Hvis man ønsker at styrke en opbyggelig, mangefacetteret og omsorgsfuld maskulinitet – frem for en aggressiv og dominansorienteret version som den, man finder på det mørke internet – så er der ifølge Deborah Hill Cone flere ting, vi kan gøre. 

Hun peger på forskning, der viser, at det kan være positivt for mænd at have mange identiteter. Klicheen her er mænd, der kun »er deres arbejde«.

»Det er en god idé at have flere identiteter bundet op på for eksempel familie, hobbyer, sport, arbejde, frivillighed og aktivisme. Det gør én mindre sårbar over for de mentale udfordringer, der kan opstå, hvis man for eksempel bliver fyret eller skilt.«

Svend Aage Madsen mener, at mænd har brug for deres eget frigørelsesprojekt. Hvor kvinders frigørelsesprojekt var at komme ud af hjemmet og ind på arbejdspladserne, er mænds, ifølge Madsen, en form for indre frigørelse, der handler om relationer.

»Isolation er den største sårbarhedsfaktor for, at en livsbegivenhed kan blive til en psykisk forstyrrelse i en eller anden forstand. Derfor er det så vigtigt, at mænd har nogle nære relationer – også andre nære relationer end deres partner.«