I juni 1964 var læger fra hele kloden samlet i Helsinki, Finland. Verdenslægeforeningen holdt generalforsamling for 18. gang, og på bordet lå en liste. Der var ikke mange punkter på den, men tilsammen skulle de sikre, at nazisternes store interessere for at skyde, fryse og dissekere kz-fanger i videnskabens navn aldrig gentog sig. De var etiske principper for menneskeforsøg, og det havde taget mere end et årti at blive enige om dem. Måtte man så slet ikke eksperimentere på fanger? Hvad med børnehjemsbørn? Psykisk syge? Til sidst stemte hver og en af lægerne dog for.

Helsinki-deklarationen har siden været det vigtigste værn mod uetisk forskning.