Historien om den nu forhenværende britiske sociologiprofessor Jason Ardays storhed og fald er næsten lige så utrolig som den personlige historie, han kom til tops ved at fortælle. Forskellen er blot, at dette er en sand fortælling, mens hans imponerende bedrifter er blevet afsløret som fup og fiduser. Nu spørger mange sig selv, hvordan det kunne lade sig gøre, at en patologisk fabulerende mytoman med et spinkelt cv kunne få en ekstremt prestigefyldt forskerstilling på et af verdens førende universiteter. Var det blot, fordi han er sort, autistisk og forskede i race og ulighed?

Set i bakspejlet burde alarmklokkerne allerede have ringet, længe før University of Cambridge  i 2023 kunne præsentere den yngste sorte professor i universitetets 800 år lange historie. Den dengang 37-årige Arday var allerede kendt for sin inspirerende livshistorie. Ifølge ham selv (vigtigt at understrege!) var han blevet diagnosticeret med autisme som treårig og kunne slet ikke tale, før han blev 11. Læse og skrive lærte han først som 18-årig. Alligevel formåede han – tilsyneladende mod alle odds – at gennemføre en universitetsuddannelse, skrive en ph.d.-afhandling og lande den eftertragtede topstilling på et af verdens mest anerkendte universiteter. Alt sammen mens han indsamlede over fem millioner pund i velgørenhedsarbejde, gennemførte 30 maratonløb på 35 dage (de sidste ni af dem med et knoglebrud i benet) og løb 600 mil på blot seks dage. Bedrifter, der i sig selv ville kvalificere ham som absolut eliteatlet på verdensplan.