Sandra Hüller må være tidens mest atypiske stjerneskuespiller. En jordbunden midaldrende kvinde med en baggrund i østtyske teaterkollektiver, som ofte gør et mildt selvudslettende indtryk i interviews. Når europæiske skuespillere opnår et verdensgennembrud, plejer de at følge en formel. De kvindelige er oftest skønheder som Juliette Binoche og Marion Cotillard, mens de mandlige tæller karismakanoner som Gérard Depardieu og Antonio Banderas.

Hüller er mest af alt bare enormt dygtig, hvilket ikke er en egenskab, der nogensinde har indløst en automatisk billet til filmbranchens øverste luftlag. Hun spiller med en naturlig autoritet, typisk i roller som kvinder med et enormt kontrolbehov. Men under overfladen lurer kaos, ondskab og opløsning som hovedregel.