Revolutionært. Sarah Maldorors filmkunst tog aktivt del i afkoloniseringen af Afrika, men frem for alt stråler den af evig appetit på livet og tillid til menneskets videbegær. I august kan instruktørens sjældent viste værk opleves i Cinemateket.
Kvinde med kamera
»Hvad er et cinematek? Et cinematek er et sted, hvor Sarah Maldorors film bliver vist.« Sådan sagde Danial Brännström, da jeg i 2022 interviewede ham om hans idealer for formidling af filmkunsten. Han er chef for Cinemateket i Stockholm, som dengang var verdensførende inden for seriøs kuratering af filmhistorien – mens de i Stockholm viste Maldoror, var Cinemateket i København ved at fare vild i tivolisering: strikkebio, sing along-visninger af musicals og den stadig uafsluttede saga om det katastrofalt dyre filmtag.
Der er flere årsager til, at Brännström fremhævede franske Maldoror som kroneksemplet på et cinemateks forpligtelser. Som instruktør bærer hun på flere identiteter, der traditionelt er blevet forfordelt i fortællingen om det 20. århundredes film. Hendes værker vises sjældent, og indtil for få år siden var de en af filmkulturens bedst bevarede hemmeligheder.
