Hvad er formålet med et cinematek? Indtil for relativt nylig besvarede spørgsmålet sig selv: Et cinematek gav unikke muligheder for at se værker fra filmhistorien. Da jeg som ung teenager i 90ernes Aarhus begyndte at interessere mig for film, var filmhistorien mest af alt en form for rygte. Den var noget, jeg læste om i et filmleksikon og ellers bare gik rundt og forestillede mig – et voksende og muterende begær, der aldrig kunne tilfredsstilles.

Leksikonets beskrivelser af mesterværker som Antonionis L’avventura og Godards Pierrot le fou var forfærdeligt dragende, men jeg gjorde mig ingen forestillinger om, at jeg skulle få mulighed for rent faktisk at se filmene. Hvis jeg havde boet i København, kunne jeg have set dem i Cinemateket – et filmisk slaraffenland, der lød for godt til at være virkeligt, og som, ubærligt langt væk fra mit teenageværelse, viste filmhistoriens hovedværker. Indtil det nye årtusind havde verdens cinemateker noget nær monopol på at skabe adgang til filmens utilgængelige historie.