Olympisk. I München 1972 skulle det nye Tysklands visioner vises frem for resten af verden. I stedet blev »De muntre lege« den begivenhed, hvor efterkrigstidens vision om en åben verden begyndte at gå til grunde.
Drømmen, farverne, tragedien
Collage: Liv Ajse Liv Ajse © Liv Ajse
Lydsiden til Münchens Olympiske Lege var disco, sing-along og schlager. Det var 1972, og årets første nummer et-hit var New Seekers med »I'd Like to Teach the World to Sing In Perfect Harmony«. I radioen hørte man Cat Stevens med »Morning Has Broken« og Lennons »Imagine«. Bowie udsendte sin Ziggy Stardust-plade, Abba debuterede med »People Need Love«, mens diskotekernes dansegulve boblede til verdens første technohit, »Popcorn« af Hot Butter. I baggrunden rumlede Savage Rose med den skelsættende »Dødens triumf«.
I München 1972 ankom verdensånden vuggende og iklædt trompetbukser med tæt skjorte og store flipper. Her samlede 1960ernes brudlinjer sig til en smuk vision om en ny fredelig klode, den ultimative utopi. Fra 26. august og de næste tre uger blev verden sammenflettet af tv-transmissioner af nationernes ædle kappestrid. 1972 var det store globale gennembrud for livefjernsyn i farver.
Del:
