Interview. 1919 er »hængslet« mellem verden af i går og i dag, siger historikeren Jörn Leonhard. Her begyndte Versailleskonferencen, der skulle sikre verdensfreden og indfri løfterne om national selvbestemmelse. De gjaldt dog kun europæerne, og det såede en mistillid til Vesten, som præger kloden her 100 år efter.
Verdensøjeblikket
FREIBURG – Sneen ligger på bjergene i det maleriske, skovgroede Schwarzwald. Nede i en af dalene ligger idylliske Freiburg med dets gamle universitet, hvor talrige professorer har huseret gennem tiden, og hvor Weekendavisen møder et af den tyske universitetsverdens topnavne, den 51-årige historieprofessor Jörn Leonhard.
Han fik i 2014 sit internationale gennembrud med Die Büchse der Pandora (Pandoras æske), der formentlig er den mest anmelderroste bog om Første Verdenskrig, der er skrevet. Her i efteråret udkom efterfølgeren, Der überforderte Frieden (Den overbebyrdede fred). Det er 1531 yderst velskrevne sider om den store fredskonference, der i januar for præcis 100 år siden begyndte i Paris og endte med Versaillestraktaten i sommeren 1919.
Del:
