Midtvejs i bind fem af det selvbiografiske gigantværk Min kamp (2009-11) finder man en nøglescene i Karl Ove Knausgårds forfatterskab. Karl Ove er på dette tidspunkt i 20erne og lever og ånder for litteraturen. På universitetet skriver han opgaver om James Joyces Ulysses, og ved siden af forsøger han selv at skrive en roman, der tåler sammenligning med de modernistiske forbilleder.

Den unge Karl Ove har givet sit manuskript til bedstevennen Espen, som en regnvejrsdag kommer forbi med respons. Efter en alarmerende lang indledende tøven lægger Espen fra land med de mest knusende ord, Karl Ove kunne have forestillet sig: