Ahornsirup. Romance viser os, hvilken virkelighed vi flygter fra, og hvad vi længes mod. Lige nu er det nemt at finde en lykkelig slutning i Canada.
Den canadiske drøm
Der er så dejligt ude på landet, ikke mindst på Wells Ranch. Her er hø, heste og hotties: enlige mænd eller nærmere velskabte, enlige cowboys og cowboyagtige mænd, i hvert fald mænd, der går med cowboyhat og kan ride. Vi er i British Columbia, langt fra storbyen og et stykke fra virkeligheden: Ranchen er et produkt af den canadiske romanceforfatter Bailey Hannahs fantasi, og den danner rammen om en serie bøger om blandt andet modsætninger, der mødes, ungdomskærester, der finder hinanden igen, og uventede, men ikke uønskede, graviditeter.
Der er, med andre ord, plads til alle romancegenrens troper på Wells Ranch: Her er helle og lykkelige slutninger, work-life-balance og mulighed for mange ture i førnævnte hø. Den fjerde og seneste bog i serien, At Whit's End, udkom i december 2025 og handler om den enlige mor Whit, hendes uregerlige søn, Jonas, og ranchmedarbejderen Colt (et nærmest skørt maskulint navn), der bliver den unge drengs mentor.
Del:



