Dagen ifølge Nikolaj Arve

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Hvad skal en folkeskolelærer gøre, hvis en elev skriger uafbrudt i klasseværelset og bare ikke vil stoppe? Hvad skal læreren gøre, hvis eleven ikke vil aflevere sin mobiltelefon frivilligt? Eller hvis han kaster med maden, mens de andre børn forsøger at stege en omelet i madkundskabstimen?

Ja, hvad skal læreren i det hele taget gøre, hvis hun står i den komplet umulige situation, at eleven nægter at høre efter, forstyrrer undervisningen og generer alle omkring sig?

Står det til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, skal læreren fremover have lov til at bruge fysisk magtanvendelse i netop de situationer – når alle andre muligheder er udtømt.

Det kan man læse i et nyt lovforslag om »fysisk indgriben«, som blev sendt i høring i går aftes.

Lovforslaget kommer efter længere tids debat, hvor Tesfaye har fastholdt, at det er en »utopi« at tro, man kan løse alle problemer i klasseværelset uden magtanvendelse. Omvendt har skoleforskeren Louise Klinge og andre beskyldt Tesfaye for at »slukke ildebrand med benzin«. De mener i stedet, man bør fokusere på kvaliteten i daginstitutioner og skoler, på »forebyggelse og nedtrapning af konflikter« og på mere fleksible fysiske miljøer, så »alle børn og unge har en udvej med en meningsfuld aktivitet, når de kan have brug for at trække sig fra de store grupper«.

Man fornemmer det oldgamle skisma mellem individuelt ansvar og »samfundets skyld«. En uenighed, der minder om den, man kender fra den evige diskussion om højere straf: Det virker ikke, siger forskerne, men er alligevel det rigtige, mener politikere og vælgere.

Det interessante ved Tesfayes nye lovforslag er, at det nu bliver konkretiseret i en række eksempler, hvornår regeringen mener, at magtanvendelse er på sin plads.

Blandt eksemplerne finder man flere situationer, hvor ingen tænksomme mennesker kan være uenige i, at fysisk indgriben er på sin plads: »selvskadende adfærd«, en elev, der »uforvarende er ved at træde ud foran en bil på vejen«, eller en elev, der »som følge af uopmærksomhed er ved at skubbe en elev ned ad en trappe«.

Her skal lærerne kunne gribe ind. Men det er der vel heller ingen, der er i tvivl om i dag?

Andre af regeringens eksempler illustrerer dog, hvor dilemmafyldt området er. Det er situationer, som ikke har nogen god løsning, medmindre man tror på, at alt kan forebygges med de rette værktøjer, hvilket forekommer ... ja, temmelig naivt og i bedste fald som en meget langsigtet løsning på et presserende problem.

Alle vil foretrække at afhjælpe problemerne på anden vis. Det er bare ikke virkeligheden i dagens folkeskole, hvis man skal tro strømmen af skrækhistorier.

Hvad gør læreren eksempelvis, hvis en elev trods påtale og »guidning«, som det hedder, fortsætter med at filme »en anden elev med sin mobiltelefon, mens den pågældende anden elev f.eks. bliver mobbet, er i bad eller lignende«? Skal læreren så have lov til at gribe fat i hånden og tage telefonen fra eleven?

Det mener regeringen, og det vil mange nok være enige i.

Mere vanskeligt bliver det i en situation, hvor »elevens adfærd konkret vurderes at kunne fremprovokere en konflikt, der kan være optakt til et slagsmål«.

Her kan læreren jo vurdere situationen forkert og eskalere den unødigt. Hvem ved, hvad der ville være sket?

Det samme gælder en række andre situationer, hvor:

• »eleven f.eks. groft mobber eller råber krænkende og ubehagelige ting til andre elever, uden at det giver sig fysisk udslag, men i væsentlig grad er ødelæggende for undervisningssituationen og undervisningsmiljøet«

• »en elev skriger uafbrudt eller på anden måde forstyrrer med høje lyde«

• »eleven i et anfald af raseri er ved at smadre tavlen i klasseværelset«

• »en elev spærrer for adgangen til klasseværelset«

• »en elev bliver ved med at tænde og slukke lyset«

• »en elev i strid med skolens ordensregler trods gentagende påtaler og guidning ikke frivilligt vil aflevere sin mobiltelefon«.

Her vil spørgsmålet altid være: Hvornår er nok nok? Var det virkelig nødvendigt at gribe fysisk ind, eller kunne situationen være løst på anden vis? Hvad vil forældrene sige, hvis deres barn kommer hjem og fortæller, at læreren tog fysisk fat i ham, fordi han ikke ville aflevere sin telefon? Eller hvis han blev fastholdt og ført ud af klassen, fordi han sagde nogle »høje lyde« i timen?

Regeringen vil gerne løse det dilemma, lærerne står i i dag, så de fremover kan følge deres »sunde fornuft«, som Tesfaye siger. Men uanset hvad vil læreren stå alene foran en hel klasse, der vogter over hvert et skridt.

Forhåbentlig hjælper det nye lovforslag på problemerne med uro og forråelse i skolerne.

Men én ting er helt sikker: Bliver lovforslaget til virkelighed, kommer vi snart til at diskutere, om lærerne gjorde det rigtige, da de stod i et af disse dilemmaer og valgte magtens vej.

Hvad vi ellers holder øje med

1. En »fjendtlig« overtagelse i USA

Skal man tro meningsmålingerne, bliver den demokratiske kandidat Zohran Mamdani ny borgmester i New York, når der i dag er lokalvalg i USAs største by.

Mamdani er medlem af det lille parti Democratic Socialists of America, og hans succes repræsenterer derfor ifølge mediet The Free Press en »fjendtlig« overtagelse af Demokraterne. Ikke bare lokalt, men også nationalt.

De demokratiske socialister har ifølge mediet øjnene rettet mod præsidentvalget i 2028. Og skulle det lykkes at ende i Det Hvide Hus, er politikken klar: Palæstina skal »befries«, politiet skal afskaffes, og det samme gælder den »barbariske kapitalistiske orden«, som The Free Press refererer fra interne dokumenter fra partiet.

2. Ydelser, der ændres i »andre typer« retning

Regeringen har på det seneste fået kritik for at presse udsatte borgere ud i hjemløshed med sin kontanthjælpsreform.

Til Politiken siger Sophie Hæstorp dog, at det er for tidligt at sige »noget entydigt« om sammenhængen mellem reformen og hjemløshed.

Hun erkender dog med en form for nysprog, at der altid er »nogle problemer, når man begynder at ændre på folks ydelser, både i positiv retning og i andre typer retning«.

Andre typer retning? Hvilke retninger kunne det mon være?

Det var alt for i dag. Send meget gerne ris, ros, kommentarer og ideer til narv@weekendavisen.dk.

Venlig hilsen
Nikolaj Arve