Kald mig Nikolaj. For nogle år siden – det kan være lige meget hvor mange – havde jeg barselsorlov, og min søn lå for en gangs skyld og sov. Jeg fik derfor den idé at sejle lidt rundt og se den del af verden, som er vand. Da jeg stod med det primære ansvar for en lille baby uden nogen udpræget evne til at overleve på egen hånd, måtte jeg dog ty til noget mindre eventyrlystent end et decideret togt på de syv verdenshave.

På min bogreol havde længe stået en udgave af Herman Melvilles såkaldte klassiker Moby Dick med et lovligt langt forord af forfatteren Carsten Jensen, hvilket i sig selv havde fået mig til at afbryde adskillige tilløb til at passere dette Hormuzstræde af ord. Nu stod jeg igen med værket i hænderne og oceaner af tid mellem bleskift og dagens bestræbelser på at få noget mad i den lille fyr. Bogen handler jo om hvaler og hvalfangst, så meget vidste jeg, men hvor meget og hvor detaljeret havde jeg endnu ingen anelse om.