Få romaner forekommer mig at være mindre egnede til iscenesættelse end Herman Melvilles Moby Dick. Jovist har man en vidunderlig vanvidskarakter i kaptajnen Ahab og hans jagt på den hvide kaskelot, men det meste af romanen handler jo ikke om skæbnedansen mellem menneske og natur. Det meste af romanen handler tværtimod om detaljer. Detaljer ved hvalfangst – hvalens anatomi, hvalfangerbådens indretning, kødets udskæring. 

Inden for litteraturvidenskaben omtaler man nogle gange Moby Dick som et encyklopædisk værk: et værk, der ligesom et leksikon forsøger at få det hele med. Derfor er prosaen så kondenseret, så ekstremt faktatung, man skal hele tiden minde sig selv om, at Herman Melville ikke har haft adgang til Wikipedia, for at begribe, hvilken bedrift der er tale om.