Det er blevet populært at karakterisere valgkampen som lidt af en langgaber uden energi og visioner. Hvad vil de politikere dog med Danmark?! Her på avisen mente chefredaktør Martin Krasnik eksempelvis forleden, at valgkampen har været fuldstændig »blottet for nerve og kant«. Og ovre på Dagbladet Information har Mikkel Vourela følt sig nødsaget til at opfinde et helt nyt tv-koncept som modvægt til tre ugers »meget kedeligt valg-tv«.

Dumt vil det også være at påstå, at valgkampen er præget af spektakulære episoder (på nær det med kokainen) og hårde konfrontationer (på nær et enkelt intenst øjeblik mellem Støjberg og Løkke på højskolen). Ingen har oplevet en personlig nedsmeltning som Søren Pape Poulsen for fire år siden. Ingen har skabt kaos i tv-debatterne som Rasmus Paludan i 2019. Ingen har revet tæppet væk under eget parti som Lars Løkke samme år. Ingen har revet andres bøger i stumper og stykker, som Poul Nyrup gjorde med Anders Foghs minimalstatsbog i 2001.