Som så mange andre blev jeg noget forbavset, da Lars Løkke Rasmussen i foråret 2019 pludselig præsenterede ideen om en regering med Venstre og Socialdemokratiet. Ikke så meget som borger, men mere i mit arbejde som vælgeranalytiker. Jeg havde ganske enkelt ikke set tegn på, at der var nogen stor appetit på den form for regeringskonstellation hos vælgerne.

Jo, man kunne finde enkelte grupper – primært omkring De Radikale – der syntes, at tanken om en bred regering måske kunne noget. Men i det store hele virkede det som en politisk dødfødt sejler. Dengang var det vælgeren »Blå Bjarne«, alle kiggede på, fordi han kunne afgøre valgene.