Dagen ifølge Nikolaj Arve

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

En lumpen redaktør sagde forleden: Se den nye tv-serie med realitystjernen Kim Kardashian, og skriv om den i nyhedsbrevet.

Det må være det, man kalder et bestilt mord.

Hos Politiken forlyder det således, at All's Fair, som Kardashians skuespildebut hedder, er blandt de værste tv-dramaer nogensinde. Nul stjerner, simpelthen. Alligevel ser man reklamer for serien flere steder i København, og er man særligt heldig, begynder de også at følge en rundt på nettet.

Kan det virkelig være så galt, tænker man, når de gør sig så umage med at få folk til at se serien? Det korte svar er: Ja.

Det hele starter med nogle modbydelige gamle og fedladne advokatmænd i jakkesæt, der sidder og morer sig kosteligt over to yngre kvindelige kollegaer.

»De tager ikke skilsmisselov eller kvinder alvorligt,« siger Kim Kardashians karakter med et udtryksløst ansigt, som om hun læser sin replik op fra et papir ved første prøve på en skolekomedie.

Men det skal være løgn! De to kvinder beslutter sig for at starte deres eget advokatfirma, fandme ja. Klip. Pludselig sidder de i et mødelokale så ekstravagant, at selv Donald Trump ville blegne. Det er gået dem godt, og nu fejrer de, at de på bare ti år har »bygget et imperium« som skilsmisseadvokater. Tag den, dumme mænd.

Det er plottet: En strøm af velhavende kvinder dukker op for at få hjælp med en skilsmisse, som regel med et bizart twist, noget S/M-sex eller sådan noget, som bliver stavet ud for seeren i gumpetunge replikker. Show it, don't tell, siger man. Her er princippet det modsatte.

Tag for eksempel den ældre kvinde, som vil skilles, fordi hendes mand har købt en Rembrandt og nu ikke har øje for andet. Hvad gør hun? Stikker af med smykker til en værdi af 40 millioner dollar. Hvilket får manden til at råbe ad hende på gaden: »Du skulle bare have taget en kniv og stukket mig i hjertet!«

Rørende.

I anden episode dukker en anden kvinde op. Manden har taget fusen på hende, og nu står hun tilbage med en gigantisk gæld. Desværre kan advokaterne ikke hjælpe hende, så hun går ud for at vape – og springer helt uden varsel ud fra højhuset.

Klip, klip, videre.

Seriens rytme er enormt stressende. Replikkerne så ringe, at man krymper sig. »Vi ses i retten, kusseburger,« siger Kim Kardashians nemesis i telefonen. »Fuck you, you fucking fucks,« skriver samme nemesis på et kort.

Og hvad med denne nyskabende udgave af tudekiksen, da en ældre advokatkvinde vil sætte en yngre advokatkvinde på plads: »Så pakker jeg en frokost med et æble og nogle guldfiskekiks til dig.«

Det bedste ved serien er, at den godt ved, at Kardashian er en dårlig skuespiller. Derfor ligner hun for det meste bare en, der er med i en musikvideo. I hvert fald i de første to episoder. Hun bliver filmet fra oven, fra neden, ved en pool, i et kæmpe walk-in closet, bag rattet i en dyr bil, på vej ud af en endnu dyrere bil, klædt i designertøj, bærende rundt på kilotunge smykker.

Men pludselig har nogen alligevel givet hende en replik, som hun fremfører med samme lidenskab som en ugidelig teenager, der bliver mindet om selv at tage tallerkenen af bordet. Det gælder også, da hendes egen mand pludselig vil skilles. Plot twist!

»Undskyld, jeg er forvirret over, hvad der foregår her,« siger hun, men bliver så glad igen, da hendes advokatveninder foreslår, at de køber noget »bling«.

Uden at have set alle tv-serier i verden virker det rimeligt at medregne All's Fair blandt de ringeste i genren, måske egnet til såkaldt hate watching, måske ikke engang det.

Faktisk virker det mest af alt som et foruroligende kig ind i fremtiden. Snart kan alle sikkert klippe sig selv eller andre ind i en film eller tv-serie ved hjælp af noget smart AI, der både genererer manuskript og billeder, så man næsten ikke kan skelne dem fra den ægte vare: Vil du se Kim Kardashian som den nye James Bond? Værsgo!

Ja, nu vi er ved det: Måske er det i virkeligheden det, Kim Kardashian har gjort med All's Fair?

Det ville på en eller anden måde gøre det hele meget bedre.

Hvad vi ellers holder øje med

1. Byrødder og landspolitik

Den tidligere håndboldspiller Joachim Boldsen stiller op for Konservative til kommunalvalget i Hørsholm. Men han ved ikke, om han også vil stemme på partiet til folketingsvalget næste år.

»Ikke nødvendigvis, nej,« siger han til B.T.s podcast Borgerlig Tabloid.

»Man arbejder sammen på en helt anden måde lokalpolitisk end landspolitisk.«

Faktisk kunne Boldsen sagtens overveje andre partier, siger han, hvis de dog bare havde spurgt ham. Det gjorde de ikke, og derfor endte han hos de »fine mennesker« i Konservative.

Boldsen har fået en del røg for udtalelserne, og geniale kan man næppe kalde dem midt i en valgkamp. Men spørgsmålet er, om han ikke bare siger det, som en del kandidater rundtomkring tænker? Der kan være langt fra rådhuset til Christiansborg.

I Køge har socialdemokraten Yakup Pelit eksempelvis også protesteret over partiets retorik i indvandrerdebatten: »Jeg bliver oprigtigt harm,« skrev han til et nu slettet Facebook-opslag, hvor partiet slog fast, at folk, der ønsker et samfund præget af islam, kan smutte til »Stormellemøsten«.

2. Novo i Det Hvide Hus

Novo Nordisk har lavet en aftale med Donald Trump, som blev præsenteret i Det Hvide Hus i går aftes: billigere medicin til gengæld for adgang til et større marked.

Det var en mystisk seance.

Undervejs faldt Novos amerikanske CEO Gordon Finlay pludselig om. Donald Trump foreslog som en slags mafiaboss, at USA kunne overtage en andel af virksomheden, hvis den vil undgå flere problemer.

Nå ja, og så forudsagde USAs sundhedsminister Robert F. Kennedy, Jr., at den amerikanske befolkning takket være aftalen nu kan tabe sig samlet 125 millioner pund eller knap 57.000 ton i løbet af det næste års tid.

Det svarer til cirka 160 gram pr. amerikaner. Eller en god tur på tønden.

Det var alt for denne uge. God weekend!

Venlig hilsen
Nikolaj Arve