Streaming

Rumdrama

Hvis der er én tv-serie, jeg særligt holder øje med under de amerikanske manuskriptforfatteres strejke, er det Disneys Andor, hvis anden sæson p.t. svæver i det uvisse, efter serieskaber Tony Gilroy stik imod Disneys krav – men helt i Andors ånd – har trukket sig fra optagelserne. Andor er nemlig noget så outreret som en Star Wars-serie, der ikke bare er en god Star Wars-serie, men en god serie, punktum. Måske fordi den som udgangspunkt er meget lidt Star Wars: Det er New Hollywood møder John le Carré møder Blekingegadebanden, in space. Serien fortæller med endog meget direkte paralleller til virkeligheden historien om de første gnister af oprør mod Star Wars-universets fascistiske imperium. Her er ingen lyssværd eller blåøjede bondedrenge med kraften i blodet: Hovedrolleindehaver Diego Luna – som portrætterer tyveknægt og revolutionær in spe Cassian Andor – både spiller og ser ud, som om han er trådt direkte ud af Serpico. Stellan Skarsgård leverer en shakespearesk præstation som den kyniske oprørsleder Luthen Rael. Og Denise Gough har muligvis sin karrieres gennembrud som efterretningsofficeren Dedra Meero, der er så isnende kompetent, at man er lige ved at heppe på hende. Det er komplekst, velspillet, blødende smukt og, tør man sige det, uforfærdet politisk.

Andor, Disney+.

Top-100

Kulturvue

Hvem kan modstå en god top-100? Ikke jeg. Mit yndlingskulturmedie, den altid veloplagte New York Magazine-aflægger Vulture – der sidste år startede debatten om såkaldte nepo babies i kulturbranchen – præsenterede for nylig endnu et af sine imponerende vuer over moderne kulturhistorie: nemlig en rangeret liste over de 100 sværeste levels nogensinde i videospil. Når man tænker på, hvor stor en industri – og kunstform – videospil for længst er blevet, er det tankevækkende, hvor få mainstreammedier der endnu leverer seriøs spiljournalistik. Vulture viser, at den slags journalistik ikke kun behøver komme i form af aktuelle anmeldelser eller lange think pieces for de indforståede. Vultures top-100 er ikke blot en forbrugerjournalistisk samling af anbefalinger til den masochistisk anlagte spiller; den er også en vandretur gennem både videospillets udvikling – fra 1980ernes arkadespil til nutidens komplekse og visuelt overvældende flagskibsspil – og barndommens små og store traumer ... hvis man som undertegnede har prøvet at kaste sin Game Boy gennem lokalet (undskyld, mor) i raseri over at sidde fast i Lavender Town i Pokémon Blue eller er blevet bragt på vanviddets rand af igen og igen at falde ned fra ryggen af en galoperende struds i Løvernes konge-spillet.

The 100 Hardest Video-Game Levels of All Time, Vulture.

Podcast

Revolutionshistorie

For mig findes der one history podcast to rule them all, og det er podcasten Revolutions, der, måske lidet overraskende, handler om netop revolution. Gennem små ti år – fra 2013 til 2022 – gennemgik forfatteren og historienørden Mike Duncan i mere eller mindre kronologisk rækkefølge de revolutioner og revolutionære bølger, der har formet vores moderne vestlige verden – fra 1600-tallets engelske borgerkrig op til Den Russiske Revolution i begyndelsen af 1900-tallet. Selvom podcasten er afsluttet, ligger hele bagkataloget stadig frit tilgængeligt, og der er sommerlytning til mange strandture. Det er ikke blot elementært spændende historiefortælling om vilde og ofte tragiske skæbner (revolutioner ender som bekendt sjældent lykkeligt for dem, der er direkte involveret i dem); det er også en grundig indføring i datidens politiske landskaber og intellektuelle strømninger. Skal man kun høre én sæson, vil jeg anbefale det afsluttende appendiks, hvori Duncan samler op på 300 års revolutionshistorie og forsøger at besvare spørgsmålet: Hvad skaber en revolution?

Revolutions, Mike Duncan.

{embedded type="node/node_image" id="61228"}

Musik

Stenbroromantik

Det var en regulær begivenhed, da gruppen Ukendt Kunstner i maj annoncerede sin genopstandelse med både et nyt album, Dansktop, og en comebackkoncert på Roskilde Festival. Lad mig være ærlig: Med enkelte undtagelser synes jeg, at det nye album er lidt ferskt. Til gengæld er det også ti år siden, at gruppens skelsættende debutalbum, Neonlys, udkom, og forsanger Hans Philip manifesterede sin egen succes med linjen »Jeg ved, det nok skal gå en dag/ Jeg får en Ugens Uundgåelige lige der på P3«. For mig vil Neonlys altid være lyden af 10ernes København: 80er-nostalgi, stenbroromantik og lange, ensomme nætter i Kødbyen. Over Jens Ole McCoys drømmende, melankolske produktioner tegner Hans Philip et billede af en eksistentielt tvivlende ungdom ude af stand til at forlade en fest, der måske aldrig har været sjov. Der er de rige piger, fysisk opnåelige, men romantisk uden for rækkevidde, der er de dårlige stoffer, og der er drømmen om en succes, man på forhånd ved vil koste dyrt. Albummet kan selvfølgelig streames, men jeg vil anbefale at gå ind på Ukendt Kunstners hjemmeside og hente den oprindelige version, der indeholder både åbningsnummeret »Profetien« og de stemningssættende interludes med lydklip fra De Skrigende Halse og 80er-poeterne F.P. Jac og Michael Strunge.

Neonlys, Ukendt Kunstner.

YouTube-kanal

Fiktionsretter

Kan man lide tv, kan man lide mad, og kan man lide overspringshandlinger, kommer man ikke uden om YouTube-kanalen Binging with Babish (opkaldt efter The West Wings Oliver Babish). Hvad der for efterhånden mange år siden startede som et hobbyprojekt for skaberen, Andrew Rea, har med tiden udviklet sig til et regulært mad-tv-imperium, og af samme årsag har kanalen med et kækt nik til Marvels Cinematic Universe skiftet navn til Babish Culinary Universe. Hjertet er dog stadig Andrew Reas oprindelige koncept: genskabelsen af berømte, mere eller mindre appetitlige måltider fra populærkulturen. Simpelt, ja, men noget så underholdende og såmænd også lærerigt, for Rea tager sine fjollede eksperimenter dybt seriøst. På det seneste har han kastet sig over både Connors »Looney cake« og Kendalls eksorbitant ækle »Meal for a king« fra just afsluttede Succession, eneboeren Bills romantiske kaninservering fra apokalypsehittet The Last of Us, Sydneys colabraiserede short ribs fra køkkendramaet The Bear – og ikke mindst blå nudler fra Star Wars-serien Andor.

Binging with Babish, Andrew Rea.

{embedded type="node/custom_code_html" id="54065"}

Mikka Tecza

Dans på afgrunden