OSLO – Der sidder en 47-årig mand på knæ foran fjernsynet i Geir Gulliksens nye miniroman, Luftrummet over Ukraine. Hilding, hedder han, fraskilt, næsten glemt af sine børn, en mand uden fodfæste, klassisk Gulliksen. Hvad laver han der?

På skærmen ser han igen og igen på Maksym Iovenko, en tilfældig ukrainsk familiefar. Krigen er lige begyndt, og nu stiger Maksym ud af sin bil med hænderne over hovedet. Hilding ser ham blive skudt ned af russiske soldater for øjnene af sin seksårige søn. Han ser Maksym og »genkender et menneske«.