boganmeldelser

Anmeldelse: Requiem for Rusland. Leif Davidsen gør det russiske fallitbo op på uhyggelig vis. Men i romanens anden halvdel klapper vingefanget sammen.

Anmeldelse: Young Man in a Hurry. Gavin Newsom vil gerne være præsident. Det er svært at sige hvorfor. 

Anmeldelse: Valgdage. Jan Kjærstads nye roman er et voluminøst overflødighedshorn af et symbolleksikon om en nation, der mistede sig selv til rigdommen.

Anmeldelse: Den anden, den tredje, mig. Man kan lade en bog dræbe sig selv ved at citere fra den. Men man kan også gøre det modsatte.

Anmeldelse: Et liv uden mænd. Malene Jensens bog om kønskamp i Sydkorea er nærværende og engageret. Nogle gange bliver den dog også for unuanceret.

Anmeldelse: Slip & Vigil. Tyst og uroligt hjemsøgende romaner af unge danske Lasse Raagaard og den amerikanske veteran George Saunders undersøger nysgerrigt før- og efterlivet.

Anmeldelse: En knude i brystet. Hvor alvorligt ramt skal man være, før ens sygehistorie er relevant at udgive?

Anmeldelse: En efterretningsvurdering af truslen fra Trumps USA. Arbejder Donald Trump bevidst for at fremme Ruslands interesser i Europa? Ja, og derfor bør Danmark øjeblikkeligt begrænse efterretningssamarbejdet med USA, lyder anbefalingen i ny og dyster bog.

Anmeldelse: Uværdig. Lea Ypis familiefortælling om det 20. århundrede er medrivende og indsigtsfuld, men hendes overordnede filosofiske projekt er stadig suspekt.

Anmeldelse: De nærmeste. Hvordan reparerer vi brud på tilliden? Janus Kramhøft skriver lavmælt, men intenst om loyalitet, forelskelser og utroskab.

Anmeldelse: Sameproblemet. Kathrine Nedrejord illuminerer hårdt og nådesløst den norske mikro- og makroracisme over for samerne.

Anmeldelse: Bryllupsnat. Hvordan kan guddommelig kærlighed se ud? Det formidler Signe Gjessing i en fabelagtig bog, hvor hendes mellemværende med Gud bliver decideret erotisk.

Anmeldelse: Spøgelsesår. Hvorfor udgive en bog, der virkelig ikke har lyst til at blive læst? Emma Bess' klimafiktion er alt for kryptisk.

Anmeldelse: Når et menneske dør. Hvordan når man frem til et upåfaldende menneske, der ikke længere findes? Klaus Rothstein gør et forunderligt fint forsøg.

Anmeldelse: Skyerne. Sigrid Adamsson skriver legende originalt om sin generations spleen, men våger over sine karakterer med en gammel, vis sjæl. Kan dette virkelig være en debut?

Anmeldelse: I mellemtiden er vi ingen. Frederik Drescher Kluth romandebuterer med rekordstenet, distinkt antidramatisk beretning om sluttyvernes osteklistrende ødemark.

Anmeldelse: Du danske ghetto. Jon Helt Haarder har svært ved at slippe Yahya Hassan i sit fænomenale storværk om ghetto og betonblokke.

Anmeldelse: Dagbog 1959-1969. Witold Gombrowicz ville vise os, hvilke narre vi er. Hans skriblerier er lige så irriterende, som de er intelligente. De er kort sagt verdenslitteratur.

Anmeldelse: Aeronauten & Moses på sletten. Den kinesiske forfatter Shuang Xuetao skriver om det brutale liv i Nordøstkina. Han glemmer bare at fortælle, hvem der er skyld i arbejdernes ulykke.

Anmeldelse: Man nejer. Frida Elisabeth Vitved Jeppesens debutroman om en hjerteknust jul er lige så skær og vellydende som »Last Christmas«. Og en hel del mere sørgmunter.

Anmeldelse: Vaim. Jon Fosse skriver inderlig eksistenslitteratur om forvirrede og forsagte mænd, der gør, hvad de bliver bedt om af den målrettede og manipulerende kvinde.

Anmeldelse: Alle som en. De smukkeste og mærkeligste sætninger i kongeriget skrives i døgndrift af 84-årige Annelise Nielsen fra Hørning. Det burde forårsage bare en vis virak.

Anmeldelse: Minnesota. Selvom Jo Nesbø i sin seneste kriminalroman er rejst til Trump-land, ligner hans nye efterforsker den gamle.

Anmeldelse: En hverdag er det eneste, der kan holde et hus ved lige. Med en sorgfuld demensroman om sin forfatterfar skriver Inger Christine Løwe sig ind i den lyriske vidne- og reportagelitteratur.