Anmeldelse: Fremtidens araber: Jeg, Fadi – den stjålne bror 1. Bortført til Syrien må en fransk dreng lære sig magtens logik. Fremragende graphic novel cementerer Riad Sattoufs status som en af Frankrigs bedste billedfortællere.
Dominans for dummies
Centralt i Riad Sattoufs seksbinds selvbiografi Fremtidens araber (2014-22) står en chokerende forbrydelse. Den nyklassiske graphic novel om tegnerens opvækst med en fransk mor og en syrisk far kulminerer således i bortførelsen af Riads yngste bror, Fadi. Gerningsmanden, drengenes far Abdel, forsøger at afpresse sin hustru til at slutte sig til ham og Fadi i Syrien, hvor Abdel nyder anseelse som professor. Moren, der med god grund frygter at blive fanget med sine børn i det patriarkalske Syrien, nægter.
Bortførelsen splitter familien i to og kommer i Fremtidens araber til at stå som en skamstøtte over forældrenes fejlslagne forsøg på at bygge bro mellem deres respektive franske og syriske værdisæt. Det er bestemt ikke et optimistisk billede af civilisationernes møde, den multietniske Sattouf tegner. Heller ikke ligefrem i spinoffværket Fremtidens araber: Jeg, Fadi – den stjålne bror 1 (1986-1994), der udkom på fransk i 2024.


