Jørgen Herman Monrad

(f.1963) skriver fortrinsvis om tysk og østeuropæisk litteratur. Han er cand. mag. i filosofi og tysk og lektor ved Sankt Annæ Gymnasium. Han har sammen med Judyta Preis oversat mere end 50 litterære værker fra tysk og polsk til dansk. Heriblandt værker af Nobelpristagere som Thomas Mann, Herta Müller, Elfriede Jelinek og Olga Tokarczuk.

Seneste artikler fra Jørgen Herman Monrad

  • Solen går sin gang

    Antikvariatet. Hemingway viste allerede for 100 år siden, hvad krig gør ved unge mænd.

  • Tvillingetårne

    Godt ord igen. Ordet »tvillingetårne« giver eventyrlige associationer, men så husker man ofrene.

  • Sjældne sækmøl

    Anmeldelse: Den ungarske nations sikkerhed. Nobelpristageren László Krasznahorkai lader i en selvironisk roman to ældre mænd tage på sommerfuglefangst. Den ene aner intet om litteratur, den anden er sjovt nok ham selv.

  • Den store fortælleflod

    Svimlende. Med Péter Nádas’ død har Europa mistet en af sine allervigtigste forfattere.

  • Slagtøjsspilleren

    Lydpuls. Slagtøjsspilleren Jakob Weber slår den lille, afgørende bjælderytme, når DR Symfoniorkestret indleder orkestersæsonen med Gustav Mahlers 4. symfoni.

  • Tag ikke straffen fra en forbryder

    Anmeldelse: Spillefuglen. Radiovært Christoffer Emil Bruun tegner i sin roman Fjodor Dostojevskij, som vi kender ham: rabiat og genial. Men han lader ham også være lyttende og nysgerrig. Det er noget nyt.

  • Fra mørkekammeret

    Ovnfast. Ole Sarvigs Grønne digte er årvågne linjer til den søgende studentertid.

  • Sorg

    Godt ord igen. Hvilken sorg er stærkest? Det kan man ikke svare på.

  • Ekkorum af erindringer

    Anmeldelse: Katalog over visse tab. I sin smukke og skræmmende bog opremser Judith Schalansky ting, der er gået tabt: næsehorn, metallisk brint og digte af Sapfo.

  • Skylla og Charybdis 

    Antikvariatet. Odysseus er det første rationelle individ på historiens scene. Som ham må vi handle rådsnart.

  • Døden i Donbas

    Anmeldelse: Hvid dame. Eksilrusseren Sergej Lebedev placerer sig et sted, hvor ingen ønsker at være: ingenmandslandet mellem Rusland og Ukraine.

  • Er

    Godt ord igen. Er verbet »være« simpelthen det centrum, hvorom alt cirkulerer?

  • Scroller gennem Centraleuropa

    Anmeldelse: Lázár. Flotte toner slås an, men glemmes hurtigt igen, når det schweizisk-ungarske vidunderbarn Nelio Biedermann stryger gennem verdenshistorien og en adelsslægts erotiske søgen.

  •  Længslens stemme

    Antikvariatet. Digteren Forugh Farrokhzad er en stjerne i Iran. Især for dem, der længes efter frihed fra det religiøse regime.

  • Spring på et tog

    Anmeldelse: Rejsende i måneskin. Den ungarske jøde Antal Szerb vidste lige så lidt som sine rastløse romanskikkelser, hvad han skulle bruge sit liv til. Med tiden tog de valg for ham, han ikke selv magtede at tage.

  • Episk

    Godt ord igen. For unge mennesker er alting episk. Men hvor stammer ordet egentlig fra?

  • Hvor længe endnu?

    Kommentar. Forfattere i dag ved ikke, hvor lange deres romaner skal være. Så ofte går de helt over gevind. Men længde er ingen garanti for kvalitet.

  • At læse baglæns

    Anmeldelse: Lysninger. Den tysk-rumænske forfatter Iris Wolff skriver fortidens svarløse drømme frem.

  • Det tændte træ

    Antikvariatet. I slutningen af 1800-tallet skrev Herman Bang en lille fortælling om en julefest på et pensionat i Prag.

  • Demaskering

    Anmeldelse: Dagbog 1959-1969. Witold Gombrowicz ville vise os, hvilke narre vi er. Hans skriblerier er lige så irriterende, som de er intelligente. De er kort sagt verdenslitteratur.

  • Tingene omkring os

    Stillebener. Denton Welch skrev om testel, sølvtøj og flakoner, mens Josef Winkler skriver om mugne citrusfrugter og fårekød i forrådnelse. Hvorfor er det så frydefuldt at læse om?

  • Det levende ord

    Godt ord igen. Da jeg var barn, lød »det levende ord« tosset. Som en flyvende tallerken eller et smilende æg.

  • Vreden, forfatter, besyng

    Klagesang. Samtidens forfattere stiller sig alt for ofte op som stakler. Uden at gøre deres vrede til god litteratur.

  • Dødedans i Malmø

    Anmeldelse: Begivenhedsbogen. Tjekkisk-svenske Andrzej Tichý forvandler brutale indvandrerfortællinger til vild litteratur.

  • Én stor krop

    Antikvariatet. Free Gaza-demonstranter, tatoverede Copenhell-gæster, minkavlere i traktorer. Masserne og deres magt findes stadig, og Elias Canetti skriver fremragende om dem.

  • Satan trækker i trådene

    Urflod. Nobelprisen i litteratur går endnu en gang til det forfinede og konfliktfyldte gamle Europa i form af ungareren László Krasznahorkai.

  • Babelstårnet genrejst

    AI. Da vi kun havde vores egen intelligens, tog det os år at oversætte litterære værker. Det var slidsomt, men undervejs gjorde vi os vigtige overvejelser.

  • Fravær

    Godt ord igen. Sådan protesterer man, når ens lærer klager over, at man ikke dukker op til timerne. Gymnasieelever kan læse med her.

  • Verden i vaskemaskinen

    Oprustning. Russiske droner er skudt ned over Polen, der altid har vidst, at russerne ville vende tilbage. I sommer talte Weekendavisen med en række polske forfattere om krigen østpå, der aldrig forsvinder.

  • Gamer i den stolte wienertradition

    Anmeldelse: Realtidsalder. Helten i østrigeren Tonio Schachingers roman er en veg teenager. Men i Age of Empires liver han op.