Der er ikke kun én, men to hvide damer i eksilrusseren Sergej Lebedevs intense og flot komponerede roman Hvid dame. Den første er den hvidkitlede Marianna, der i årtier har ledet et minearbejdervaskeri i Donbas i det østlige Ukraine, men som nu er ved at dø af kræft. Den anden er den hvidkjolede Zjanna, hendes 20-årige datter, der har taget orlov fra sit studie i Kharkiv for at passe sin mor.

Man kan her lure på en mor og hendes datter, på krig og på russere og ukrainere. 
Man kan her lure på en mor og hendes datter, på krig og på russere og ukrainere.  Collage: Mette Hau

Hvori består det intense? Det består især i den måde, vi læsere får lov til at belure romanens personer, mens de samtidig belurer hinanden. I romanens første scene iagttager vi Zjanna, mens hun bevæger sig frem og tilbage i det lille hus i den minearbejderby, hvor hun er vokset op.