Hvor længe endnu?

En romans længde er et signal. Et signal om den tid, det vil tage at læse den. Et signal om de små eller store vanskeligheder, man skal overvinde. Man ser en roman ligge på ens bord. Man tager den i hånden. Allerede før man slår op på første side, har man visse forestillinger. Den vil tage tre aftener af mit liv, tænker man, hvis den er 100 sider lang. Den vil tage tre uger af mit liv, tænker man, hvis den er 500 sider lang. Vil den være det værd?

Har man nogensinde læst en roman, der var for kort? Nej, vel. Man har muligvis læst en roman, der sluttede for tidligt. Man ville gerne have fulgt heltinden eller helten et stykke på vej. Slentret 20-30 sider længere gennem livet sammen med et par personer, man er kommet til at holde af. Hvordan går det mon den kære Elizabeth Bennet, nu hvor hun endelig har fået sin Darcy? Hvordan går det mon den kære David Copperfield, nu hvor han endelig har fået sin Agnes? Det syntes hverken Jane Austen eller Charles Dickens, at de ville fortælle os. Jamen så slutter Stolthed og fordom og David Copperfield jo alt for tidligt, er man lige ved at sukke. Men nej, de slutter skam akkurat, hvor de skal, nemlig på det sted og på den side, hvor vi stadig kan savne Elizabeth og David. Har man til gengæld læst en roman, der var for lang? Ja, ikke sandt.