REYKJANES – Vi kører ud af Reykjavik og ankommer brat til et fladt, vulkansk landskab, hvor der ikke er andet end hav, klipper og forblæste små gevækster, så langt øjet rækker. Det er Reykjanes-halvøen, den måske goldeste og ublideste egn i hele Island. Gennem tiden har området været plaget af sørøvere, vulkanudbrud og hungersnød – og så var det også det sidste tilflugtssted for gejrfuglen, en 80 centimeter høj, kluntet lille tyksak af en havfugl. Den kunne ikke flyve, men gik rankt som et menneske, og dertil havde den en smuk, sort-hvid fjerdragt, der fik den til at ligne en buttet herre i kjole og hvidt. 

Gejrfuglen uddøde i midten af 1800-tallet, efter at mennesket og markedskræfterne gav fuglen den mest stedmoderlige behandling, man kan forestille sig. I dag, hvor arter uddør på stribe – og man ligefrem taler om en sjette masseuddøen, hvis lige ikke er set, siden dinosaurerne forsvandt – er der opstået fornyet interesse for gejrfuglen. Den var langtfra den første dyreart, mennesket udryddede, Men det var gejrfuglen, der gjorde os bevidste om, at vi var i stand til det. Og nu er vi på vej ud for at se gerningsstedet.