Markus Giessing

Seneste artikler fra Markus Giessing

  • Dr. Asmussens monster

    Aflæring. På Nationalmuseet eksperimenterer historiker Benjamin Asmussen flittigt med AI. Det går så godt, at han er begyndt at blive alvorligt nervøs.

  • Agenten i laboratoriet

    Uoriginalt. Anthropic påstår at have opdaget sjældne enzymer med AI-teknologi. En dansk forskergruppe mistænker den kunstige intelligens for plagiat.

  • Kærlighed på usikker grund

    Replikation. Et klassisk eksperiment fra psykologien har ledt til ideen om, at frygt kan forveksles med romantiske følelser. Men der er ikke videnskabeligt hold i det, vurderer forskere.

  • Ude af øje, men ikke af sind

    Blindsyn. Forskning har beskrevet flere tilfælde af blinde, der alligevel kan opfatte genstande og farver omkring sig. Det usædvanlige fænomen er genstand for en større strid om bevidsthed.

  • Generationsmyten

    Stereotyp. Hvor stor er forskellen på en boomer og en zoomer? Mindre end man skulle tro.

  • Det ustyrlige genom

    Polygen. Kortlægningen af det menneskelige genom har afsløret noget elementært. Livets udfald handler hverken om arv eller miljø, men om odds.   

  • Min hemmelige ven

    Sårbart. Mange unge søger støtte hos ChatGPT, når de ikke vil ligge andre til last. Men de taler ikke højt om deres nye fortrolige.

  • Smertelige sandheder

    Min fejl. Hvor langt vil vi gå for at holde fast i en overbevisning? Forskere så en dødskult vente forgæves på dommedag og drog en forhastet konklusion.

  • Tilfældighedernes spil

    Falsificeret. Kandidattest er yderst populære blandt danske vælgere. Men svarene, de giver, er ikke særligt pålidelige, viser nyt studie. 

  • Uskyldig gluten

    Falsificeret. Et nyt studie antyder, at maveonde hos glutensentive ikke skyldes gluten.

  • Fars og mors fordeling

    Forældreskab. Det virker faktisk at øremærke en større del af barslen til fædre: Nyt studie viser, at det har mindsket ulighed og ændret kønsroller. Men det har også en pris.

  • En dødelig dosis brystmælk?

    Falsificeret. Det var ikke moderens brug af håndkøbsmedicin, der tog livet af et canadisk spædbarn i 2005.

  • Virkelighed på vrangen

    Vrangforestilling. På tre måneder gik Simon fra at være en ganske almindelig studerende til at tro, at han var del af en hemmelig modstandsbevægelse. Det hele begyndte, da han delte sin dagbog med ChatGPT. 

  • Virkeligere end sandheden

    Falsificeret. Afsløringer sår tvivl om troværdigheden af den berømte neurolog Olivers Sacks’ bøger.

  • Ånden i maskinen

    Indre liv. Vi skal være åbne for den mulighed, at en chatbot kan udvikle bevidsthed. Det mener dansk neuroforsker.

  • Afsked med virkeligheden

    Behagesyge. Det pibler frem med historier om folk, der udvikler vrangforestillinger efter intens brug af kunstig intelligens. 

  • Den tomme beholder

    Boble. Computersystemer med selvforståelse og fleksibel klogskab er lige på trapperne, siger techfirmaer, men forskerne er skeptiske. Er ideen om en generel kunstig intelligens ren markedsføring?

  • Det gnidningsløse venskab

    Kunstigt selskab. En ven, der altid står klar til at lytte. Som aldrig stiller krav eller taler om sig selv. Det kan man få i en chatbot. Kan vi nu endelig have et venskab helt uden komplikationer? 

  • Tankestyring 

    Neuroetik. Techgiganter vil gøre hjerneteknologi til hvermandseje, og det har fået forskere til at advare om tankeovervågning. Men er det overhovedet muligt?

  • Bevidsthedens grænseland

    Vågen. De kan ikke røre sig eller kommunikere, men langt flere komapatienter end hidtil antaget kan stadig sanse verden omkring sig. Så hvordan skelner vi dem fra de reelt bevidstløse?