Der var fuldkommen stille i Dorothy Martins hus, da viseren nærmede sig midnat den 20. december 1954. Medlemmerne af hendes kult havde samlet sig i stuen, hvor de sad med frakken i skødet og ventede spændt på, at en ufo skulle lande i baghaven. Enhver metalgenstand var fjernet fra tøjet, i fald det kunne skabe komplikationer i mødet med rumvæsenerne fra planeten Clarion, som skulle redde dem fra en apokalyptisk flodbølge.

Som timerne gik uden rumskibets ankomst, begyndte flere af de tilstedeværende at vakle i troen. Dorothy Martin brød ud i gråd af ren fortvivlelse. Men pludselig fik hun et kald fra en højere magt, der kommunikerede ved at føre hendes hånd og nedskrive beskeden. På papiret stod der, at Gud havde vist sin nåde og afblæst dommedag på grund af den lille forsamlings forbilledlige indsats.