Billede af Emil Leth Beiter

Emil Leth Beiter

(f. 1998) har en bachelor i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og læser nu en MA i Viking and Medieval Norse Studies ved Islands Universitet. Har skrevet for Weekendavisen siden 2020, især om litteratur, arkæologi, kulturarv, samlere, insekter, og han interesserer sig i det hele taget for alt hvad der er forældet, antikvarisk og støvet.

Seneste artikler fra Emil Leth Beiter

  • Lig i lasten

    Anmeldelse: Døden er hårdt arbejde. Tre søskende skal transportere deres fars lig tværs over det borgerkrigsramte Syrien i Khaled Khalifas levende og sorthumoristiske roman.

  • Mere inderlig end virkeligheden

    PS. Effektiv teknologi og et ineffektivt postvæsen har gjort brevet overflødigt. Hvad er det, vi er i færd med at miste?

  • Tanker om ål

    Anmeldelse. Ungdomsværket Papirskibsregnen viser ansatsen til Gyrðir Elíassons senere så berømmede kortprosa. Men er det nok?

  • Samtykke 

    Godt ord igen. Når et ord gentages, bliver det bare til en lyd.

  • Olie 

    Godt ord igen. Mens Trump og iranerne strides om olien i Hormuzstrædet, er selve ordet olie i strid med sig selv.

  • En sort streg i horisonten

    Anmeldelse: Sandøs rose. Jesper Wung-Sungs nyfortolkning af Martin A. Hansens Løgneren er et formidabelt stykke romanhåndværk, der også formår at være tro mod originalen.

  • Hyldest til hverdagen

    Anmeldelse: Om ritualernes forsvinden – en topologi af nutiden. Byung-Chul Han skriver dygtigt om glæderne ved at dyrke ritualer, men forfalder tit til overdreven pessimisme over verdens tilstand.

  • Gammel blandt barnlige sager

    Anmeldelse: On Pedantry: A Cultural History of the Know-It-All. Pedanter er skideirriterende. Og har faktisk været med til at fostre vores latente mishag til intellektuelle.

  • Forhandlingsbordet

    Godt ord igen. Rundt, firkantet eller ellipseformet? Formen på et forhandlingsbord er langtfra ligegyldig.

  • Syndefaldets fugl

    Offer. Vi udryddede gejrfuglen, og vi vidste det godt. Emil Beiter er taget til Island for at finde gerningsstedet.

  • Den rastløse jord

    Anmeldelse. Esther Kinskys jordskælvsroman Rombo er et formidabelt velskrevet, dybt uhyggeligt stykke litteratur.

  • Ekvipere 

    Godt ord igen. Endelig er unge mænd begyndt at gå pænt klædt.

  • Klarsyn mod øst

    Antikvariatet. Allerede i 1995 forudså spionforfatteren John le Carré vore dages russiske imperialisme.

  • Nerotisk

    Kejsersnit. Havde kejser Nero en personlighedsforstyrrelse? Led Elagabal af kønsdysfori? En arkæolog og en psykiater fjerndiagnosticerer de romerske kejsere. De var ikke normale.

  • Den himmelske hestekarrusel

    Symbol. Hagekorset behøver ikke at være grimt. Arkæologen Flemming Kaul er kommet på sporet af en solkult fra bronzealderen.

  • Anders And-ord 

    Godt ord igen. Når danske Anders And-historier har så rigt et ordforråd, skyldes det én kvinde: Sonja Rindom.

  • Til kamp mod kynismen

    Modgift. Hvis man har svært ved at finde lyset i tilværelsen, bør man straks gribe ud efter Hans Hartvig Seedorff.

  • Slangen i biblioteket

    Studiolo. Kan man eje for mange bøger? Andrew Hui undersøger renæssancens privatbiblioteker og læsningens farer.

  • Åndelig oprustning fra fåreøen

    RIGSFÆLLESSKAB. Seán D. Vrielands bog om de færøske håndskrifter er en velformidlet og hårdt tiltrængt kærlighedserklæring til Færøernes litteratur.

  • Persisk 

    Godt ord igen. Weekendavisens sprogklumme dissekerer ord og udtryk, som fascinerer os. Alt er tilladt, undtagen brok over sprogets forfald.

  • Det porøse samfund

    Flanører. For 100 år siden vandrede store germanske filosoffer som Walter Benjamin og Theodor Adorno rundt i Napoli og ændrede den måde, vi tænker på.

  • Billedet af hans eget ansigt

    Romantiker. Hvad kunne der ikke være sket, hvis Napoleon ikke havde slået den gamle orden i stykker? Så havde W.G. Sebald nok følt sig mere hjemme.

  • Taler sagaerne sandt?

    Anmeldelse: Viking Dynasties. I vikingetidens to kongesæder i Lejre og Uppsala demonstrerede regenterne deres magt ved vold, tro og ingeniørkunst.

  • På sporet af den bevingede slange

    Vendisk. Hidtil har man ment, at slavere i vikingetiden især kom hertil i ydmyge roller som håndværkere og trælle. Men slavere nåede også samfundets øverste lag.

  • Skyldig i et eller andet

    Metamorfose. Er det virkelig så synd for hovedpersonen i Franz Kafkas Processen?

  • Hidsigpropper og horebukke

    Pontiflex. Pave Frans var kedelig sammenlignet med sine forgængere.

  • Verdens ottende vidunder

    Anmeldelse: Krystalpaladset. Eirik Høyer Leivestad kaster med sten mod glashuset i sin nye bog om det hedengangne Krystalpalads i London.

  • Fluernes herre

    Øbo. At samle på insekter er at ordne og åbne verden. På den lille ø Runmarö i den stockholmske skærgård tager essayisten Fredrik Sjöberg imod til en samtale om svirrefluer, løbebiller og nobelpristageren Tomas Tranströmer.

  • Romerske fordrejninger

    Kommentar. Hvad har USAs højrefløj tilfælles med de gamle romere? Den måde, de fordrejer virkeligheden på.

  • En utålelig perfektionist

    Kommentar. For nylig trak forlaget Multivers Lawrence Durrells Avignon-kvintetten tilbage, fordi den var fuld af slåfejl og klodsede oversættelser. Det gør måske ikke så meget.