Det er velkendt, at vikingerne var forbundet med den halve verden. De skandinaviske krigere krydsede klinger og knyttede venskab med grækere, arabere, frankere, angelsaksere, inuitter og endda indianere – men hvis de havde et broderfolk, så var det deres naboer vestslaverne. Søskendeforhold er dog som bekendt ikke altid lige gnidningsfri, og i lang tid er vestslaverne blevet fremstillet som en flok næsepillende barbarer, der var vikingerne underlegne.

I dag er man efterhånden ved at være nået frem til, at vikingerne og slaverne lå på det samme civilisatoriske niveau, i det omfang man overhovedet kan tale om den slags – men tendensen til at nedvurdere dem er stadig fremherskende, fortæller arkæolog Leszek Gardeła, dr.habil. og leder af projektet Slavs in the North: Foreign Elites in Viking Age Scandinavia ved Gerda Henkel Stiftung: