Billede af Anders Lundt Hansen

Anders Lundt Hansen

(f.1973) er historiker, forfatter og specialist i nordisk middelalder. Anders blev færdig fra Københavns Universitet i 2000 og har tidligere arbejdet i organisationer som Ventilen og Mellemfolkeligt Samvirke. Siden 2012 har han været selvstændig foredragsholder, skribent, forfatter og historisk konsulent. Blandt hans bøger er ”Sølv, blod og kongemagt – bag om vikingemyten”, som afskaffer vikingetiden og afdækker de reelle årsager til den skandinaviske ekspansion i middelalderen. Desuden har han bidraget til bl.a. "Landsbykirken som et aktiv" og "Turen går til vikingetiden".

Seneste artikler fra Anders Lundt Hansen

  • Knud den Stores afgørende sejr

    Historisk. I 1026 udkæmpede Knud den Store et slag, der afgjorde Danmarks fremtid. Fund fra en massegrav afdækker nye detaljer om slaget.

  • Harvningen i Nord

    Hævn. I kampen om England slog Vilhelm Erobreren så hårdt ned på et oprør i Northumbria, at det blev det største folkedrab i Europa i over 500 år. Det afdækker ny bog.

  • Vildhunde til tælling

    Census. Den asiatiske vildhund dholen er tæt på udryddelse, men hvor tæt? Forskere fra København Zoo har afprøvet nye metoder til at overvåge bestande af truede dyr, og resultaterne kan også bruges på de danske ulve.

  • En prinsesse i krig

    Ingegerd. I Ukraine er en nordisk middelalderprinsesse blevet en del af kampen mod Putins historiske propaganda.

  • Og de græd, og de græd

    Hellig by. Tårerne flød, da nyheden om Jerusalems fald nåede til Vesteuropa i 1187 – det hævder de skriftlige kilder. Ph.d.-afhandling afdækker, hvordan historiefortællingen ophøjede nederlaget til et varigt kristent fikspunkt.

  • Hvis Jens Hansen var en myre

    Landbrug. Flittige myrer dyrker deres føde selv. De fodrer svampe med blade og sørger for, at de får de rette næringsstoffer.

  • Kalmar – union eller ej

    Kildekamp. Fandtes Kalmarunionen, eller var der blot tale om konglomeratstat?

  • Ansgars tordenskrald

    Infernalsk. For et årtusinde siden var det ikke soundboxe eller muslimske bønnekald, folk var trætte af, men de nye, larmende kirkeklokker.

  • Væltet af tronen

    Overvurderet. Legender har i århundreder malet et billede af Lejre som det absolutte centrum i Danmarks sagnverden. Nyt fund understreger, at Lejre i realiteten var bare ét magtcenter blandt mange.

  • Slaveri på pause

    Anomali. At eje slaver var ganske almindeligt i Middelalderen, også i Skandinavien. Men hen mod slutningen af perioden ophørte den europæiske slavehandel for en stund. Et nyt studie forklarer, hvad der skete.

  • Arkæologi på formel

    Import-eksport. Ved at analysere molekylerne i et knivblad kan man afsløre, om jernet kom fra Wales eller Kaukasus. Odense Bys Museer bruger nye metoder og store mængder data til at kortlægge fortidens handelsmønstre.

  • Magt på mode

    Symbolik. For tusind år siden gik skandinaviske kvinder rundt med tronstole om halsen. To nye studier udforsker herskersædets symbolske kraft og de overraskende kønsmønstre, der fulgte med.

  • På sporet af nordboerne

    Forskerstrid. Var det klimaforandringerne, der tog livet af nordboerne i Grønland, eller blev de slået ihjel af de lokale inuitter? Nye fund skal hjælpe med at afgøre striden.

  • Ude af øje

    Borte. Så snart et dyr forsvinder, glemmer vi, at det var der. Derfor må vi skele til historiske kilder, når et naturområde skal genoprettes.

  • Genskabt vildskab

    Rewilding. Fortidens dyreliv skaber fremtidens natur. Lysåbne landskaber med stor artsrigdom er de foreløbige resultater af at genudsætte Stenalderens vilde heste, okser og bisoner.

  • Mejselslagene sladrer

    Kalligrafi. Laserscanninger har kortlagt dybden, længden og bredden af rillerne på flere bornholmske runesten. Analysen viser, at huggeteknikken i hvert fald ikke var dansk.

  • Munkene og magten

    Klosterfejde. Middelalderens munke stod uden for lande og kongers grænser og love. Men de politiske realiteter kunne skylle ind over klostermuren, viser ny bog.

  • I krig for kongen

    Leding. I 250 år har historikerne forsøgt at besvare et tilsyneladende enkelt spørgsmål: Hvornår fik Danmark sit første militær?

  • Nyt fra Middel­alderen

    Historisk. En historiker har rettet en 500 år gammel skrivefejl og givet Danmark et nyt dokument fra Middelalderen. Den nye brik i puslespillet kaster lys over, hvordan datidens byer var indrettet og blev administreret.

  • Hvad der virkelig hændte

    Dannebrogslaget. Snart fejrer vi 800-året for slaget ved Lyndanise i Estland, hvor Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen. Flaget er et senere påfund, men slaget var ganske virkeligt, og nu tegner en serie af danske og estiske studier et nyt billede af den blodige begivenhed.

  • Vi ses i Valhal, kriger

    Symbolik. Referencer til vikinger og nordisk mytologi bliver brugt jævnligt af danske og norske soldater, men til hvad og hvordan? I midten af maj samledes museumsfolk og forskere for at undersøge, om de populære forestillinger kan forenes med kølige fakta.

  • Columbus’ glemte bibliotek

    Genkendt. Fortegnelsen over en legendarisk, ødelagt bogsamling har været savnet i århundreder. Nu viser det sig, den står på Amager.

  • Det jordiske Valhal

    Rejsegilde. Ved landsbyen Gammel Lejre på Sjælland genskabes en mægtig fyrstehal fra 700-tallet af egetræ. Hallen vil være lige så tro mod historien, som fundmaterialet og sikkerhedsmyndighederne tillader.

  • De skarpe tungers tid

    Magtmisbrug. Middelalderens landsbykvinder var mere handlekraftige, end vi hidtil har troet – og end loven gav dem ret til at være. De bar ikke sværd og økser, men de brugte i stor stil private anklager som våben i fejder og konflikter.

  • Øer på land

    Etymologi. Den famøse ø i Stege Bugt er blot en af hele 86 Lindholme i Danmark. Overraskende nok ligger de færreste ude i vandet.

  • Da havet kom

    Trægt. Oldtidens danskere var langsommere til at tilpasse sig klimaændringer, end vi hidtil har troet. En dansk marinarkæolog har kortlagt fortidens havstigninger og undersøgt, hvordan de formede samfundet.

  • Klosterets fald

    Pludseligt. Populistiske bevægelser kan på få år skylle stabile samfundsinstitutioner væk – selv hvis de har eksisteret i århundreder, er velfinansierede og nyder bred opbakning. En ny bog fortæller om tiggerklostrene, som formede vores byer, men blev slettet fra historien.

  • Maria­forskrækkelse

    Billedforbud. Sidst i 1800-tallet afdækkede forskere Middelalderens kalkmalerier i landsbykirkerne. Flere steder var motiverne for hård kost for de lokale præster og biskopper, som fik malerierne dækket til igen.

  • Blod i sne

    Kold krig. I Middelalderen betød vinterens komme som regel et stop for krig, plyndring og korstog, men i Baltikum var det lige modsat; her var frosten krigens ven. For ofrene var vintervolden dobbelt brutal.

  • Overlevernes hemmelighed

    Trussel. I 00erne udryddede ebola næsten hele gorillabestanden i nationalparken Odzala-Kokoua i Congo. Nu har danske forskere undersøgt arvemassen hos de få, der klarede den, og fundet et mønster.Overlevernes hemmelighed