Leding. I 250 år har historikerne forsøgt at besvare et tilsyneladende enkelt spørgsmål: Hvornår fik Danmark sit første militær?

I krig for kongen

Hvornår fik Danmark sit første militær? Dét spørgsmål, også kendt som leding-diskussionen, har længe lokket historieinteresserede danskere ind i et sammenfiltret vildnis, hvor modet hurtigt kan begynde at svigte selv de nysgerrigste. Her står mastodontiske træstammer af uomgængelige fortidige bøger. Her er dræbende slyngplanter af århundredegamle diskussioner, og her er lumske moseområder, hvor oldnordiske juridiske begreber suger én ned i en sump af uoversættelige lovtekster. Vov jer ikke derind uden en erfaren guide!

Historiker Rikke Malmros’ nyeste bog, Bønder og leding i valdemartidens Danmark, er seneste bidrag i en forskningsdiskussion, der har stået på så længe, at den selv er blevet en del af historien.

anderslundt
(f.1973) er historiker, forfatter og specialist i nordisk middelalder. Anders blev færdig fra Københavns Universitet i 2000 og har tidligere arbejdet i organisationer som Ventilen og Mellemfolkeligt Samvirke. Siden 2012 har han været selvstændig foredragsholder, skribent, forfatter og historisk konsulent. Blandt hans bøger er ”Sølv, blod og kongemagt – bag om vikingemyten”, som afskaffer vikingetiden og afdækker de reelle årsager til den skandinaviske ekspansion i middelalderen. Desuden har han bidraget til bl.a. "Landsbykirken som et aktiv" og "Turen går til vikingetiden".