Trægt. Oldtidens danskere var langsommere til at tilpasse sig klimaændringer, end vi hidtil har troet. En dansk marinarkæolog har kortlagt fortidens havstigninger og undersøgt, hvordan de formede samfundet.

Da havet kom

Det er ikke nødvendigvis rationelle og fremsynede valg, der former menneskers reaktion på klimaændringer og havstigninger. I stedet vil de ofte forlade sig på eksisterende kulturelle og sociale strukturer, også selv om de ikke længere er optimale under de ændrede forhold. Jo ringere et samfunds sociale strukturer er i stand til at tilpasse sig, jo mere sårbart er det, og jo dårligere er det i stand til at håndtere eller komme sig over større forandringer.

Det bliver slået fast af marinarkæolog Peter Moe Astrup fra Moesgaard Museum i ph.d.-afhandlingen Sea-level Change in Mesolithic southern Scandinavia. Den er et opgør med de hidtidige modeller for og forestillinger om, hvordan det gik til, da ændringer i vandstanden efter istiden formede Sydskandinavien til det landskab, der i dag er Danmark.

anderslundt
(f.1973) er historiker, forfatter og specialist i nordisk middelalder. Anders blev færdig fra Københavns Universitet i 2000 og har tidligere arbejdet i organisationer som Ventilen og Mellemfolkeligt Samvirke. Siden 2012 har han været selvstændig foredragsholder, skribent, forfatter og historisk konsulent. Blandt hans bøger er ”Sølv, blod og kongemagt – bag om vikingemyten”, som afskaffer vikingetiden og afdækker de reelle årsager til den skandinaviske ekspansion i middelalderen. Desuden har han bidraget til bl.a. "Landsbykirken som et aktiv" og "Turen går til vikingetiden".