Kalligrafi. Laserscanninger har kortlagt dybden, længden og bredden af rillerne på flere bornholmske runesten. Analysen viser, at huggeteknikken i hvert fald ikke var dansk.
Mejselslagene sladrer
Otte bornholmske runesten er blevet analyseret med en ny teknik, og resultaterne bekræfter, at Bornholm er noget for sig selv og har været det i over 1000 år. Den ældste skriftlige kilde, der nævner Bornholm, er fra 800-tallet, og den gør det klart, at øen ikke hører under danernes konge, men har sin egen hersker. Kristendommen var også længe om at få tag i øen. Det var formodentlig først i 1060erne, at den fik en sognestruktur og blev kirkeligt lagt under biskoppen i Lund. Og vi skal helt frem til starten af 1100-tallet, før vi har et nogenlunde tegn på, at bornholmerne var nødt til at bøje nakken og betale skat og bøder til en dansk konge.
Når det gælder runesten, afviger Bornholm også fra resten af kongeriget. I det middelalderlige Danmark, inklusive Skånelandene og Slesvig, er der fundet omkring 260 runesten. Her er Bornholm overrepræsenteret med cirka 40 sten, og det er sten, som i stil og udstyr ikke er som de andre danske runesten. Til gengæld har de mistænkeligt mange lighedstræk med sten fra det midtsvenske område.
Del: