Anomali. At eje slaver var ganske almindeligt i Middelalderen, også i Skandinavien. Men hen mod slutningen af perioden ophørte den europæiske slavehandel for en stund. Et nyt studie forklarer, hvad der skete.

Slaveri på pause

I sit testamente fra 1201 remsede den aldrende ærkebiskop Absalon op, hvad der skulle ske med hans ting efter hans død, herunder de mennesker, han betragtede som sine ejendele. Han omtalte sig selv i tredjeperson: »Eskil badesvend skænkede han friheden. De kvinder, som Niels staller har indtaget fra frihed … skal, hvor de end findes, have skænket friheden med deres børn… Den kvinde, som var indtaget fra Bjäre herred i Skåne, gav han friheden tilbage tilligemed hendes børn…«

Som slaveejer var Absalon en del af en ældgammel tradition, der går tilbage til både Bibelen, Illiaden og Romerriget. Men få årtier efter hans død ophørte slaveriet i Norden, og i nogle få hundrede år i Høj- og Senmiddelalderen blev mennesker ikke handlet og holdt som ejendom. Derefter tog Renæssancens og Oplysningstidens europæere fat på traditionen igen – mens de skældte Middelalderen ud for at være mørk og primitiv.

anderslundt
(f.1973) er historiker, forfatter og specialist i nordisk middelalder. Anders blev færdig fra Københavns Universitet i 2000 og har tidligere arbejdet i organisationer som Ventilen og Mellemfolkeligt Samvirke. Siden 2012 har han været selvstændig foredragsholder, skribent, forfatter og historisk konsulent. Blandt hans bøger er ”Sølv, blod og kongemagt – bag om vikingemyten”, som afskaffer vikingetiden og afdækker de reelle årsager til den skandinaviske ekspansion i middelalderen. Desuden har han bidraget til bl.a. "Landsbykirken som et aktiv" og "Turen går til vikingetiden".