Pludseligt. Populistiske bevægelser kan på få år skylle stabile samfundsinstitutioner væk – selv hvis de har eksisteret i århundreder, er velfinansierede og nyder bred opbakning. En ny bog fortæller om tiggerklostrene, som formede vores byer, men blev slettet fra historien.

Klosterets fald

Få institutioner er blevet udrenset så grundigt fra den danske fælles hukommelse som byernes klostre. I de fleste tilfælde er der ikke sten på sten tilbage af de bygninger, der i århundreder var blandt samfundets bærende institutioner, med ansvar for liv, død og sjælenes frelse. Kun få af bygningerne overlevede Reformationen, og i 1800-tallet blev de fleste tilbageværende klostre enten revet ned eller restaureret så hårdhændet og fantasifuldt, at de i dag er lige så meget værd for arkæologien som et slot i Disneyland.

En ny systematisk gennemgang af tiggerordenernes bygningskultur viser, at folkestemningen imod dem rejste sig brat. Der var ikke nogen lang og dekadent forfaldsperiode for de katolske institutioner inden den protestantiske reformation i 1536.

anderslundt
(f.1973) er historiker, forfatter og specialist i nordisk middelalder. Anders blev færdig fra Københavns Universitet i 2000 og har tidligere arbejdet i organisationer som Ventilen og Mellemfolkeligt Samvirke. Siden 2012 har han været selvstændig foredragsholder, skribent, forfatter og historisk konsulent. Blandt hans bøger er ”Sølv, blod og kongemagt – bag om vikingemyten”, som afskaffer vikingetiden og afdækker de reelle årsager til den skandinaviske ekspansion i middelalderen. Desuden har han bidraget til bl.a. "Landsbykirken som et aktiv" og "Turen går til vikingetiden".