Rewilding. Fortidens dyreliv skaber fremtidens natur. Lysåbne landskaber med stor artsrigdom er de foreløbige resultater af at genudsætte Stenalderens vilde heste, okser og bisoner.
Genskabt vildskab
Da Homo sapiens vandrede ud af Afrika for godt 100.000 år siden, mødte de en verden fuld af store pattedyr. Talrige arter af elefanter, næsehorn, flodheste og kæmpedovendyr blev taknemmelige mål for kastespyd og pilespidser, og med stor appetit åd vores forfædre sig gennem det ene kontinent efter det andet. Men uden de store pattedyr ændrede naturen sig. I det tempererede Nordeuropa havde kæmperne holdt træerne i ave og skabt et landskab med en blanding af skove og åbne savannelignende områder. Uden de store dyr lukkede trækronerne sig over Stenalderens jægere. Da skovene åbnede sig igen, var det, fordi menneskene blev bønder, fældede træerne og fjernede både dyrene og deres levesteder. Det er vi fortsat med siden, men de første forsøg med at genudsætte dyr, som levede her i fortiden, viser, at udviklingen kan vendes.
Rewilding er den engelske betegnelse for at forsøge at genskabe varierede økosystemer, inspireret af fortidens natur og dyreliv, og Aarhus Universitet arbejder med emnet i projektet Megapast2Future.
Del: