Velkommen til Godt ord igen: Stedet, hvor Weekendavisens skribenter hver uge undersøger et (eller flere) ord, der begejstrer dem, forbløffer dem eller vækker deres nysgerrighed.

Der pågår mange forhandlinger for tiden: forhandlinger om Grønland, fredsforhandlinger om Ukraine, og indtil for nylig var der også fredsforhandlinger mellem DR Congo og Rwanda, som ganske vist mest var proforma, men alligevel. Normalt plejer det at være noget, offentligheden sætter sin lid til, men ingen af de igangværende forhandlinger virker særlig noble, løsningsorienterede eller konfliktnedtrappende. Man mistænker snarere, at der foregår en masse underhåndsaftaler og spil for galleriet, men det ligger også i ordet.