Her til morgen forsvandt det hele på én gang – elektricitet, rindende vand og varme samtidig. Hver ny dag minder om en slags lotteri, og om man har de goder, der engang var en helt almindelig del af livet i en storby, det ved man ikke mere. Én ting er dog konstant – jeg har ikke haft varme i mit hjem i over 20 dage nu.

I år har Ukraine været meget uheldig med vejret. Man kan selvfølgelig mene, at de grå og milde europæiske vintre er en smule kedsommelige, og i de senere år har vi da også mere eller mindre glemt, hvad en rigtig vinter er med Bruegel-landskaber, snemænd og rødmossede børn, der stædigt trækker deres kælke op af bakkerne (der er mange bakker i Kyiv). Det ville alt sammen være til store glæde, hvis vores fjender ikke havde udnyttet situationen; russerne klarer sig ikke særlig godt ved fronten og rykker kun frem i sneglefart, og i stedet hævner de sig så på den ukrainske befolkning med patologisk grusomhed og angriber vores kraftvarmeværker med stor præcision. Vores luftforsvar er slidt ned, og nogle af de russiske raketter rammer målet og tvinger byer med flere millioner indbyggere til at leve under forhold, vi ikke før har været vidne til.