Øbo. At samle på insekter er at ordne og åbne verden. På den lille ø Runmarö i den stockholmske skærgård tager essayisten Fredrik Sjöberg imod til en samtale om svirrefluer, løbebiller og nobelpristageren Tomas Tranströmer.
Fluernes herre
Fredrik Sjöberg på en lille ø i den stockholmske skærgård – Runmarö. Arkivfoto: Peter Klint, Scanpix
Vi er bare syv, der skal med færgen fra Stavsnäs. Der er ikke en vind, der rører sig, havet står stille, og alle kiosker, grillbarer og bistroer på havnen er lukket for sæsonen. Sejlturen tager kun fem minutter, vi stryger forbi de granbevoksede klippeøer i den stockholmske skærgård, ud mod Runmarö, som lokalt også er kendt som »forfatterøen«.
Digteren Tomas Tranströmer kaldte skærgården »den vidunderlige labyrint af øer og vand« og er blot en af mange kunstnere, der i årenes løb har haft deres gang på Runmarö, heriblandt den ufrivilligt morsomme kvindehader August Strindberg, stockholmsskildreren Hjalmar Söderberg og så selvfølgelig flueentusiasten og biologen Fredrik Sjöberg, en af Skandinaviens store essayister, som for nylig, efter næsten ti år, igen er udkommet på dansk. Han tager imod på landgangsbroen:
Del:
