Kære læser – for sådan må et essay om brevskrivningens endeligt naturligvis indledes – De vil ikke tro, hvad der hændte mig forleden. Jeg var blevet bedt om at anmelde en antologi om brevskrivning med titlen Det sidste brev, og da jeg skulle ned til min lokale kiosk for at hente anmeldereksemplaret, tømte jeg min postkasse på vejen. 

Tænk: For første gang nogensinde i mit voksenliv havde jeg modtaget et rigtigt, håndskrevet brev. Med lidt for megen iver flåede jeg kuverten op for at finde ud af, hvem afsender var. Det var en gammel ven, der bor i Paris. Vi er vant til at kommunikere over WhatsApp, men han indledte brevet med, at vores sidste korrespondance »fortjente et bedre svar, end hvad en onlinebesked er i stand til at videregive«.