Autofiktioner har det med lidt ulykkeligt at konkurrere med sig selv, fordi forfatteren i alle interviewene på diverse medieplatforme ikke bliver bedt om at levere den autentiske baggrund for en frit og lystigt fabulerende fiktion, men skal fortælle den samme, forbandet virkelige historie endnu en gang. Væsentligt kortere naturligvis og helst med nye detaljer og vinklinger.

Desuden kan mere eller mindre centrale medvirkende – hvis autofiktionen har tilstrækkelig medial gennemslagskraft – føle trang til (eller opfordres til at føle trang til) at give deres egen version af dengangs virkelige begivenheder. Eksemplerne er legio, blandt andet visse klassekammeraters reaktion på Knud Romers debutroman, Den som blinker er bange for døden.