Rystende. Esther Kinskys jordskælvsroman Rombo er et formidabelt velskrevet, dybt uhyggeligt stykke litteratur.
Den rastløse jord
Esther Kinsky er en forfatter med forkærlighed for det perifere. Hendes bøger udspiller sig gerne på kirkegårde i italienske landsbyer, langs flodlejer i forstæder til London, i forladte biografer ved den ungarsk-rumænske grænse. I Rombo, den første af hendes bøger, der er udkommet på dansk, har hun kastet sit blik på Slavia Friulana, den del af det nordøstligste Italien, hvor der historisk boede slavere, og de to forfærdelige jordskælv, der rystede egnen tilbage i 1976.
Det kan virke som et ejendommeligt valg at ville skrive en bog om en traumatisk naturkatastrofe, der fandt sted for næsten 50 år siden, i en ubetydelig bjergegn, som forfatteren ikke har noget personligt forhold til – men hold op, hvor er det stor litteratur.
Del:



