Billede af Leonora Christina Skov

Leonora Christina Skov

(f. 1976) er forfatter og har anmeldt udenlandsk skøn- og faglitteratur og dansk faglitteratur i Weekendavisen Bøger siden 2006. Hun er mag.art. i litteraturvidenskab med speciale i gotisk litteratur og ny feministisk litteraturteori og har skrevet romanerne Den, der lever stille (2018), Hvor intet bryder vinden (2015), Førsteelskeren (2012), Silhuet af en synder (2010), Champagnepigen (2007) og Rygsvømmeren (2003) samt et par børnebøger og en gendigtning af Alice i Eventyrland. Hendes forfatterskab er oversat til tysk, norsk, hollandsk, serbisk, tjekkisk og spansk.

Seneste artikler fra Leonora Christina Skov

  • Melodrama i sepia

    Kranke skæbner. Tysk bestsellerroman mangler dybde i persontegningen og liv i miljøbeskrivelserne.

  • »Hvad det dog er for en pyntelig Mand!«

    Yderligheder. Læseren kommer ikke datidens gentlemen nærmere i seniorforsker Mikkel Venborg Pedersens alenlange, sludrevorne afhandling forklædt som coffee table book.

  • #RoseArmy

    Opgør. En af #MeToo-bevægelsens frontkvinder har skrevet et medrivende exposé om Hollywoods misogyne bagside.

  • Hold kæft, kvinde

    Tavshed 1. Når det gælder om at gøre kvinder tavse, har den vestlige kultur tusindvis af års øvelse.

  • Udsigt fra hovedstolen

    Essay. »Der er vitterlig intet godt at sige om at blive tvunget tilbage i de huse og situationer, man har kæmpet sig videre fra, eller skrive om mennesker, man ikke har følt sig elsket af, og som nu er døde.« Leonora Christina Skov skriver om prisen for at investere sig selv i litteraturen.

  • Flæske­stegens klichéfyldte fødsel

    Julesul. Landets politikere har mere travlt med at pudse og polere på deres lykkelige og idylliske familiejul end på at være noget for andre i julebog til støtte for de hjemløse.

  • Den genopstandne Dewi Ayu

    Vold. Indonesiske Eka Kurniawan fremstår i sin første roman på dansk som en krydsning mellem Gabriel García Márquez og Marquis de Sade.

  • Filmskurke og feministiske heltinder

    Suk. Flotte sætninger og old Hollywood -stemning kan ikke redde Jennifer Egans første historiske roman fra at være skrigkedelig og oversat med venstre hånd.

  • Alfamand Pierre

    Festfyrværkerifuser. »Hvis der nogensinde skal rejses en skamstøtte for ukritiske fascinationsinterviews, skal den forestille mig, der holder mikrofonen for Pierre Flensborg,« skriver Mads Brügger i sin nye bog om en Gaddafi-smugling, der aldrig blev.

  • »Du skal jo arve Danmark«

    Royalt. Man bliver gedigent oplyst og underholdt i Jens Andersens nye portrætbog om Kronprins Frederik.

  • Pablo løvehjerte

    Biografi. »Det er bedre at græde i en Mercedes end i en bus.« Kokainkongen Pablo Escobars tidligere elskerinde Virginia Vallejo opskriver sig selv og Escobar til hellige højder uden blik for al den lidelse, han spredte omkring sig.

  • Den segnefærdige babe

    Kvindehad. 'Vildskab' byder på et stykke Syditalien, der er lige så brutalt og trøstesløst som Elena Ferrantes Napoli. Til gengæld må man stride sig igennem kvindehadet og en persontegning, der lider gevaldigt under det.

  • Kvinden, der glemte to mord

    Atwood. Alias Grace er et gotisk æskesystem af en roman, der byder på ramasjang for alle pengene.

  • Özgür i underverdenen

    Løst krudt. Tyrkiske Aslı Erdoğan debuterer på dansk med en postmoderne undergangsroman, der excellerer i storladne metaforer, men efterlader sin læser ganske upåvirket.

  • Bernadette light

    Genganger. Maria Semple demaskerer i sin nye roman det lykkelige husmorliv i Seattle. Problemet er bare, at hun gjorde det meget bedre i sin foregående megabestseller, Hvor blev du af, Bernadette?

  • Burundi, mon amour

    Efter drabet. Fransk succesroman om borgerkrigen i Burundi set gennem øjnene på en tiårig dreng gør læseren klogere på det lille land og dets blodige historie.

  • Sekunderne efter døden

    Prisværdig. Laura Lindstedt skriver fremragende spekulativ fiktion om syv kvinder, der mødes i det hinsides og forsøger at komme til klarhed over, hvad der er hændt dem.

  • Kiosk

    Hvad læser Leonora Christina Skov, når hun ikke skriver?

  • Matriarken brøler

    Stykvis. Irlands første Laureate for Irish Fiction , Anne Enright, har skrevet en familiehistorie, der fungerer bedre som noveller end som roman.

  • Forfatter drukner i bøger

    Too much. Siri Hustvedt har forlæst sig på alverdens videnskab i sin 671 sider lange essaysamling. Det er lejlighedsvis interessant, men minder i lange stræk om pensum på litteraturvidenskab.

  • Afgrundsdyb vantro

    Langgab. Kvinden i toget -faktoren har allerede sendt Paula Hawkins’ anden thriller, Det dybe vand , ind på de danske bestsellerlister. Alle, der læser den færdig, bør få en udholdenhedspræmie.

  • Godt nyt fra periferien

    Tendens. I Vesten er der store hvide pletter på det litterære verdenskort, men både herhjemme og i udlandet udfordres forlagsbranchens konservatisme.

  • En fri danserindes fald

    På tæerne. Kraftfuld litterær fantasi udfolder det år i danserinden Isadora Duncans liv, hvor hendes to små børn druknede i Seinen.

  • Kvinden, der svømmer blandt isflager

    Hold vejret. Jessica J. Lee beslutter at svømme sig igennem sit sidste år som ph.d.-studerende i Berlin. 52 søer på 52 uger. I 'Turning: A Swimming Memoir' skriver hun om oplevelsen.

  • Det ender med en pornomodel

    Kommentar. Juridisk er det nærmest umuligt at gøre noget, hvis man misbruges i pornografiske bøger. Hvad gør man så?

  • Hvor ville moden være uden litteraturen?

    Stil. Modejournalisten Terry Newman mener, de legendariske forfatteres udseende og værker er tættere forbundet, end man skulle tro. Det vigtigste, en forfatter kan gøre for sin karriere, er at finde et genkendeligt look og holde fast ved det hele sit liv.

  • En avlskvindes erindringer

    Læs bogen! Margaret Atwoods dystopiske sci-fi, 'Tjenerindens fortælling', er lige så relevant i dag som i 1985.

  • Leonoras verden

    Liv som kunst. I år ville den britisk-mexicanske kunstner Leonora Carrington være fyldt 100 år. I den anledning har hendes grankusine skrevet en fremragende biografi om hendes liv og værk.

  • Regnormenes flugt over plankeværket

    Gentagelsen. At læse Jean Rhys’ fire første romaner er som at læse den samme deprimerende deroutefortælling fire gange i træk.

  • En orkan på et lagen

    Gubbeguf. Graham Swift giver stemme til en bedaget heltinde, der stiger i graderne takket være en inciterende blanding af sex og kunstnerisk begavelse, men uden at hun på noget tidspunkt gør en hankat fortræd.