Gaël Faye: Lille land. Oversat fra fransk efter »Petit pays« af Rigmor Eibe. 195 sider. 208 kr. Arvids.

For en måned siden hyldede jeg i disse spalter britiske Tilted Axis Press, der udgiver indbydende, engelske oversættelser af ny, asiatisk litteratur. Til kultursitet The Quietus udtaler forlagets grundlægger, koreanskoversætteren Deborah Smith, at målet er at gøre op med underrepræsentationen af ikke-engelsksproget, ikke-vestlig litteratur og »at udgive bøgerne ordentligt, på en måde der gør det klart, at der er tale om kunst og ikke om antropologi«.