Stil. Modejournalisten Terry Newman mener, de legendariske forfatteres udseende og værker er tættere forbundet, end man skulle tro. Det vigtigste, en forfatter kan gøre for sin karriere, er at finde et genkendeligt look og holde fast ved det hele sit liv.
Hvor ville moden være uden litteraturen?
Terry Newman: Legendary Authors and the Clothes They Wore. Harper Design. 208 sider, 18.74 $ over amazon.com.
»Hvis man er en mynde, hvorfor så ligne en pekingeser?« spørger digteren Edith Sitwell (1887-1964) i modejournalisten Terry Newmans forfatterpotpourribog Legendary Authors and the Clothes They Wore. »Hvorfor ikke være sig selv? Det er hemmeligheden bag en succesfuld fremtoning.« Newman er enig og peger desuden på, at de mest legendariske forfatteres udseende og værker er tættere forbundet, end man måske lige skulle tro.
